Med en tidsramme på 8-10 år for byggeriet af Nyt OUH, så er det nærliggende, at teknologibeslutninger der tages nu er forældede, når sygehuset tages i brug.
I slutningen af halvfemserne var sms udviklet, og vi benyttede den nye måde at kommunikere på stadig mere og mere. 10 år efter kom den første Iphone som revolutionerede mobilbrancen. Pludselig konkurrerede man på indhold (apps) og tilgængelighed (intuitive grænseflader) ,og ikke på størrelse og ydre design. Pointen er, at vi 10 år forinden ikke kunne spå om hvordan teknologien ville udvikle sig, og dermed er det svært at planlægge teknologiinvesteringer langt ud i fremtiden.
Det er dog ikke alle teknologi investeringer der er lige svære at planlægge med. I forbindelse med det vi kalder spor D i byggeprojektet (IT, medico og løst/teknisk inventar sporet) har vi arbejdet med en række parametre, at betragte udstyr ud fra. Disse parametre vil kunne give en indikation om, hvornår en given beslutning skal tages eller med andre ord, hvor lang tid vi kan trække beslutningen op mod indflytningen på Nyt OUH. Et centralt element er udstyrets levetid. Senest udflytningsdatoen minus udstyrets levetid, skal vi have en strategi for det pågældende udstyr. Skal det med? Skal det udskiftes, skal det opgraderes, skal en delmængde med etc. Så for telefoner kan vi trække beslutningen langt, mens switche (5-10 års levetid) og specielt medicoteknisk udstyr som scannere skal vi faktisk lave en strategi nu. En række medicotekniske anskaffelser i år og de kommende, må man formode skal flyttes ud til Nyt OUH. Ud over levetid vurderer vi udstyret ud fra parametre som driftstab ved flytning, pris for flytning contra nyindkøb osv. I alt 10 parametre vurderer vi udstyret eller grupper af udstyr ud fra og på den måde kommer vi frem til et udstyrsbudget og input til at gå videre med udstyrsstrategier når tiden er til det.
Derudover er vi et sted i byggeprojektet, hvor arkitekter og ingeniører begynder at blive særdeles konkrete mht vægge, deres placering, infrastruktur osv. For at de kan tegne og projektere korrekt, kigger de i vores retning og spørger til udstyr der er såkaldt "bygnings- og installations påvirkende" (BIP). BIP udstyr, skal vi allerede nu tage stilling til, da det input skal bruges af vores arkitekter. Her er den teknologiske udfordring størst. Vi vil helst trække IT beslutninger så langt så muligt, så vi er sikre på at den valgte teknologi ikke er forældet. Men med et byggeprojekt af Nyt OUHs størrelse og tidsmæssige dimension – ja så er vi tvunget til at foretage valg nu, som senere måske ikke er de korrekte fordi teknologien udviklede sig i en anden retning.
Kunsten er, at på trods af vores valg, så forsøge at bygge så fleksibelt, så valgene kan gøres om og stadig fungere i de rammer der projekteres på et givent tisdspunkt.
