Man kan få helt hjertebanken, når omfanget af byggeprojektet virkelig rammer dig. Jeg har nu været en del af projektorganisationen siden marts, og kompleksiteten og størrelsen af projektet overrasker mig gang på gang. Heldigvis har byggebranchen stor erfaring i, at opdele komplekse store opgaver i mange små, der er overskuelige og dermed gennemførbare. Den måde, at opdele store områder i faser, arbejder man også med indenfor IT og projektstyring, men jeg må konstatere at metoden er væsentlig mere udviklet og moden i byggebranchen end indenfor mit eget felt - IT.
Lige nu eksempelvis, sidder vi i spor D og arbejder med kommende flytteomkostninger. Spor D udgør tre ben og handler om udstyr og software. De tre ben er medico, IT og løst/teknisk inventar. IT indeholder udstyr og software.
Vi arbejder med flytteomkostninger, fordi nogen skal på et tidspunkt tale om finansieringen af samme, og det er unægtelig store beløb vi taler. En del udstyr skal selvsagt ikke flyttes, da det måske udgår eller man køber nyt ud fra et total økonomisk perspektiv. Men for at få en ide om, hvor store beløb vi rent faktisk taler om, så regner vi på det nu.
Ligesom alle andre områder i Spor D, så er medico området den helt store pengesluger. At flytte tons tunge scannere, der efterfølgende kræver 3-6 måneder at kalibrere er dyrt – meget dyrt.
Men mindre kan også gøre det. Hvis vi skal flytte stationære maskiner (eller noget lignende teknologi om 8 år) koster det 6-7 millioner for OUH. Så flytteomkostningerne alene i forhold til udstyr løber sikkert op i 100-200 millioner – måske mere. Måden vi arbejder med flytteomkostninger er, at tids estimere hver aktivitet i en flytning og gange med en timepris: finde udstyr, nedtage udstyr, gå retur til bil, køre, finde ny plads, opsætte udstyr, teste osv.
Hermed har vi en pris på hver enkelt udstyrskategori, som også kan danne input til videre analyser vedrørende om udstyret overhovedet skal flyttes eller man skal købe nyt. Dette kommer an på en lang række andre ting og strategier, og på den måde bygger vi ovenpå i projekteret. Nye analyser danner input til nye områder/analyser, og på den måde arbejder vi os fremad mod det nye sygehus.
Lige efter sommerferien afleverer vi vores hidtidige arbejde. Dette drejer sig om et brutto/netto budget for udstyr, kortlægning af bygnings- og installationspåvirkende udstyr, flytteomkostninger, levetid pr udstyrskategori, vurdering af flytbarhed og en beskrivelse af kommende udstyrsstrategiområder. Alt sammen leder det frem mod, at vi på et mere oplyst grundlag kan tale om udstyr på Nyt OUH, kan tale om udstyrsstrategier, kan planlægge udstyrsindkøb og stille krav til det kommende udstyr der indkøbes.
Planlægningen starter nu og det eksekveres allerede på det eksisterende sygehus. Udstyr med en levetid på eksempelvis over 8 år skal indkøbes og planlægges nu, mens udstyr med mindre levetid kan man vente med at forholde sig til. Det der er centralt er, at det udstyr vi køber på det eksisterende hospital lever op til de krav vi stiller på det nye hospital – for sandsynligheden for at det skal flyttes er overhængende.
Lige nu eksempelvis, sidder vi i spor D og arbejder med kommende flytteomkostninger. Spor D udgør tre ben og handler om udstyr og software. De tre ben er medico, IT og løst/teknisk inventar. IT indeholder udstyr og software.
Vi arbejder med flytteomkostninger, fordi nogen skal på et tidspunkt tale om finansieringen af samme, og det er unægtelig store beløb vi taler. En del udstyr skal selvsagt ikke flyttes, da det måske udgår eller man køber nyt ud fra et total økonomisk perspektiv. Men for at få en ide om, hvor store beløb vi rent faktisk taler om, så regner vi på det nu.
Ligesom alle andre områder i Spor D, så er medico området den helt store pengesluger. At flytte tons tunge scannere, der efterfølgende kræver 3-6 måneder at kalibrere er dyrt – meget dyrt.
Men mindre kan også gøre det. Hvis vi skal flytte stationære maskiner (eller noget lignende teknologi om 8 år) koster det 6-7 millioner for OUH. Så flytteomkostningerne alene i forhold til udstyr løber sikkert op i 100-200 millioner – måske mere. Måden vi arbejder med flytteomkostninger er, at tids estimere hver aktivitet i en flytning og gange med en timepris: finde udstyr, nedtage udstyr, gå retur til bil, køre, finde ny plads, opsætte udstyr, teste osv.
Hermed har vi en pris på hver enkelt udstyrskategori, som også kan danne input til videre analyser vedrørende om udstyret overhovedet skal flyttes eller man skal købe nyt. Dette kommer an på en lang række andre ting og strategier, og på den måde bygger vi ovenpå i projekteret. Nye analyser danner input til nye områder/analyser, og på den måde arbejder vi os fremad mod det nye sygehus.
Lige efter sommerferien afleverer vi vores hidtidige arbejde. Dette drejer sig om et brutto/netto budget for udstyr, kortlægning af bygnings- og installationspåvirkende udstyr, flytteomkostninger, levetid pr udstyrskategori, vurdering af flytbarhed og en beskrivelse af kommende udstyrsstrategiområder. Alt sammen leder det frem mod, at vi på et mere oplyst grundlag kan tale om udstyr på Nyt OUH, kan tale om udstyrsstrategier, kan planlægge udstyrsindkøb og stille krav til det kommende udstyr der indkøbes.
Planlægningen starter nu og det eksekveres allerede på det eksisterende sygehus. Udstyr med en levetid på eksempelvis over 8 år skal indkøbes og planlægges nu, mens udstyr med mindre levetid kan man vente med at forholde sig til. Det der er centralt er, at det udstyr vi køber på det eksisterende hospital lever op til de krav vi stiller på det nye hospital – for sandsynligheden for at det skal flyttes er overhængende.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar