Indledning
Projekter i forbindelse med Nyt OUH
skal forankres på det eksisterende hospital allerede nu. Både fordi nye
arbejdsrutiner, organisationsformer, kultur og ledelse kræver tid at få
beskrevet, etableret, gennemført samt accepteret og overholdt. Derudover skal der iværksættes forholdsvist mange
nye projekter samtidig med, at OUH fastholder sin høje kvalitet og drift samt
at almindelige driftsmæssige projekter gennemføres. Alt i alt skal OUH
eksekvere voldsomt flere udviklings- og forandringsprojekter de næste 8 år end
organisationen har været vant til tidligere.
Disse projekter kan eksempelvis være digitale såvel som
organisatoriske, ledelsesmæssige, indretningsorienteret, kommunikative,
kulturelle, telemedicinske, virtuelle, tværsektorielle eller en blanding heraf.
Fælles for alle projekter er, at de peger i retning af Nyt
OUHs vision, at de
ikke kan ses som isolerede projekter
samt, at summen gør det eksisterende
hospital i stand til at leve op til de krav som Nyt
OUH projektet stiller.
Ved at betragte projekter som fælles indsatser mod,
at nå Nyt OUHs vision, nå de kliniske målsætninger og realisere ønsket om
fremtidens kliniske proces, kan de dermed ses i sammenhæng og ikke som
enkeltstående projekter der forsøger at løse isolerede problemstillinger.
Projekterne skal derimod integreres i hinanden og via synergier og samarbejde
og støtte op om fælles prioriterede målsætninger. Hermed drives udviklingen på
OUH målrettet i retning af Nyt OUH.
Metode
Traditionelt set er projekter udpeget ud fra isolerede og
enkeltstående kriterier. Disse projekter blev efterfølgende forankret i de
afdelinger, hvis ansvarsområde passer til projektets indhold. Så IT projekter
forankres i DoIT, mens optimering af logistik forankres i indkøb- og logistik
afdelingen. DoITs kernekompetencer er IT udvikling, innovation, drift og LEAN,
men hvis IT projektet indebar eksempelvis HR, logistik, udsugning/indeklima, så
skulle der inddrages andre afdelinger fra OUH eller regionen. Fælles for denne
metode er, at man forsøger at indføre eksempelvis et IT system til forbedring
af effektivitet, men overser at disse gevinster, kun til dels kommer fra
indførslen af IT systemet. Langt størstedelen kommer fra organisatoriske,
ledelsesmæssige, kulturelle, logistiske eller andre områder, som man måske ikke
er opmærksom på.
For at komme dette paradoks til livs kan man benytte en
problemorienteret metode eller perspektiv, som på fin vis er beskrevet i
konceptrapporten for Det digitale hospital. Konkret for det digitale hospital
betyder dette, at i stedet for at tage udgangspunkt i enkeltstående projekter
eller teknologiske løsninger, skal man starte med at finde ud af hvor
hospitalet gerne vil hen, hvordan vil man arbejde og hvorledes er fremtidens
kliniske proces og organisationsform. På baggrund af dette input,
eksemplificeres en række tværgående målsætninger, som alt arbejde med Nyt OUH
skal støtte op omkring. Disse målsætninger danner til sidst rammen om en række
projekter og en underliggende IT infrastruktur, der skal bringe OUH mod Nyt
OUH. Projekterne kan dels være af teknologisk karakter, men kan i høj grad også
være af organisatorisk-, kulturel- ledelses- eller arbejdsgangsmæssigt
karakter.
Et eksempel kunne være, at i stedet for at indføre
Cetrea/bookplan som et IT projekt, så kunne man have som målsætning at reducere
fejl i samspillet mellem OP og sengeafsnittet og samtidig effektuere driften
med x pct. (tværgående målsætninger). Indførslen af Cetrea/bookplan kunne være
ét projekt ud af mange som var med til at OUH kunne realisere disse målsætninger.
Man ser altså problemorienteret i stedet for projektorienteret, og på den måde
etableres et helhedssyn i stedet for et individuelt perspektiv i form af et
projekts isolerede mål.
Sandsynligheden for at IT projektet, i dette tilfælde
Cetrea/bookplan, indføres med større succes er ligeledes væsentligt højere, da
man ligeledes arbejder med (ikke IT relaterede) projekter som ligeledes peger i
samme retning eller understøtter systemets virke i klinikken. Dette kunne være
træning/uddannelse, opsætning og konfiguration, arbejdsgangsanalyser,
vejledninger, nye organisationsformer osv.
Pilotafdeling som laboratorium
Ved et problemorienteret metode/perspektiv bliver man nødt
til at samle de udvalgte projekter i samme organisatoriske enhed, da man ellers
ikke vil kunne evaluere på deres samlede effekt på de opstillede målsætninger.
Man bør derfor ikke igangsætte individuelle projekter i forskellige afdelinger,
men samle dem i klynger i forhold til de opstille målsætninger.
For at etablere og afprøve denne metode anbefales det at man
udvælger én klinisk afdeling som vil agere laboratorium for at realisere, i
første omgang én målsætning, via en række delprojekter.
Når pilotafdelingen og den tværgående målsætning er valgt,
skal der etableres en projektorganisation som dels skal styre de kommende
projekter i land, men også hjælpe med at identificere de projekter man ønsker
at arbejde med. Man kan ikke på forhånd udpege typen af projekter, da den udvalgte
pilotafdeling skal være en aktiv spiller i at identificere dem. Derudover vil
man ikke kunne vide om nogle projekter går på tværs af afdelinger, så man
bliver nødt til at ændre procedurer i afdeling A for at afdeling B (pilot afd.)
kan realisere sine effektiviseringsgevinster - hvis det var effektivisering som
var målet. Dette betyder, at en række projekter, måske skal gennemføres i andre
afdelinger end lige pilotafdelingen.
Ved at påtage sig et problemorienteret perspektiv, vil man
skulle starte en proces, hvor man ikke kender de projekter der potentielt skal
igangsættes på forhånd. Ved projektperspektivet er projektet velbeskrevet, mål,
rammer, vilkår, tidsplan osv. er gennemarbejdet, og man gennemfører projektet på
de beskrevne vilkår. Ved det problemorienterede perspektiv, vil man skulle
definere de enkelte projekter sammen med pilot/laboratorie afdelingen, og
dermed er vejen mod målet mere ukendt. Til gængæld defineres løsninger,
projekter og indsatsområder i samarbejde med dem der skal udføre dem, og leve
med dem i drift- klinikken. Dette er en stor styrke. Samtidig vil
problem perspektivet som regel generere flere og mindre projekter, som er
nemmere at styre og overskue på trods af, at projekternes resultater og
endelige påvirkning på klinikken i højere grad vil være ukendt end ved en
metode, der tager sit udgangspunkt i projekt perspektivet.
Til sidst skal nævnes, at ved et problemorienteret perspektiv
med et laboratorium, vil man i højere grad kunne realisere små gevinster. Man
kan isolere projekterne og tage små skridt hurtigt og dermed ikke identificere
dem som store omfangsrige projekter som dækker mange afdelinger, og som måske
endda skal sanktioneres regionalt.