Centre for Innovative Medical Technologies, CIMT

I have previously written a post about benefit management of IT projects in the health sector. One area that traditionally have not had the great attention when large and small IT projects ended and went into operation in the hospitals I've worked on. From an economic point of view, among other things, this is not appropriate because the business case that was the basis for the project will never be realized, and thus it is unclear whether the project actually creates the benefit or the value that you expect.

In addition you misses the learning of the work done with the business cases as estimates and project plans are never evaluated and assessed by practice. 

They are, in other words, theoretical goals that never gets a working life or a  conclusion.

Benefit management does not happen because, as described above, occurs because you do not evaluate, assess or analysis the of projects. Therefore there will be no evidence of a technology in a particular area or speciality, at a particular group of patients with a particular skill group (s), etc. ., Does the technology create the value, change or effect that you anticipate? You just don’t know…

Here I am not talking about the IT-related effect. No it is the clinical effect that is interesting in this context.  What does the technology to patient care, quality, organization, management, waiting time, patient satisfaction, processes, treatments? and so on. To put it bluntly, we just don’t know.

In a health care system that so much is evidence-based, and where research goes hand in hand with the daily clinic, it's scary that there is so little research and evaluation of the technologies we are introducing.

That brings me to my real point. I have very peripherally involved myself in the work on the establishment of a Centre for innovative medical technologies(CIMT). This centre will focus research on the impact innovative technologies have on the clinical area.

The centre is a virtual construction between University Hospital and University of Southern Denmark. As The ministry of science, Innovation and higher education write on the Department's website:

Today there are only a limited scientific evidence of efficacy and effectiveness of innovative medical technologies. This fact is also recognized by the European Commission as one of the possible explanations for the lack of market penetration and large-scale implementation of telemedicine solutions. This led in 2009 to the start of work on the establishment of a European evaluation model and the subsequent establishment of large scale documentation projects.

University Hospital has been a key player in this work and want to promote the development, testing and implementation of innovative medical technologies, and the evidence of the effects and consequences of these.

And CIMT writes: Center for Innovative Medical Technology - also known as CIMT - is a new research and innovation center for Odense University Hospital (University Hospital) and University of Southern Denmark (SDU). founding of CIMT formalize the existing cooperation between the two institutions and creates the basis for stronger collaboration through a strong common research focusing on the use of medical technology. CIMT should also ensure increased visibility of research and innovation efforts in Southern Denmark in Denmark and internationally.

I welcome this initiative. It is time to take digital solutions, innovative technologies, IT and welfare  technologies into the evidence-based course. It is never too late and there will be room to make a difference, perhaps even worldwide.

Center for Innovative Medicinske Teknologier, CIMT

Jeg har tidligere skrevet et indlæg om gevinstrealisering (benefit management) af IT projekter i sundhedssektoren. Et område som traditionelt set ikke har haft den store bevågenhed, når store som små IT projekter afsluttedes og gik i drift på de hospitaler jeg har arbejdet på. Ud fra en blandt andet økonomisk betragtning, er dette ikke hensigtsmæssigt, da den businesscase som var grundlaget for projektet aldrig bliver realiseret, og dermed er det uklart om projektet egentlig skaber de gevinster eller den værdi som man forventer.

Derudover mister man ligeledes den læring omkring arbejdet med businesscases, da de (gevinst) estimater som danner grundlag for projektet, aldrig evalueres og vurderes ud fra praksis. 

De står med andre ord som teoretiske målsætninger som aldrig får et praktisk liv og konklusion.

At ovenstående gevinstrealisering ikke sker skyldes, som beskrevet, en manglende evaluering, vurdering og analyse af projekters effekt, og dermed skabes der ikke evidens for om en teknologi, indenfor et bestemt område, ved en bestemt patientgruppe, med en bestemt faggruppe(r) osv., skaber den værdi, forandring eller effekt som man ønsker. Her taler jeg ikke om den IT-mæssige effekt. Nej det er den kliniske effekt der er interessant i den sammenhæng.  Hvad gør teknologien ved patientbehandlingen, kvaliteten, organisationen, ledelsen, ventetiden, patienttilfredsheden, processerne, behandlingsformer? og så videre. For at sige det lige ud, så ved vi det som oftest ikke.

I et sundhedsvæsen der i den grad er evidensbaseret, og hvor forskning går hånd i hånd med den daglige klinik, så er det skræmmende, at der sker så lidt forskning og evaluering af de teknologier vi indfører.

Dermed er jeg kommet til min egentlige pointe. Jeg har meget perifert deltaget i et arbejde mod, at etablere et nationalt videnscenter fordokumentation af innovative medicinske teknologier - CIMT. Dette center vil målrettet forske i innovative teknologiers effekt.

Centeret er en virtuel konstruktion mellem OUH og SDU. Som de skriver på ministeriets hjemmeside:

Der er i dag kun en begrænset videnskabelig dokumentation for effekt og effektivitet af innovative medicinske teknologier. Dette forhold er også anerkendt af EU kommissionen som en af de mulige forklaringer på den manglende markedspenetrering og storskala implementering af bl.a. telemedicinske løsninger. Dette førte i 2009 til igangsætning af arbejdet med etableringen af en Europæisk evalueringsmodel og efterfølgende etablering af en række storskala dokumentationsprojekter.

OUH har været en central spiller i dette arbejde og ønsker at fremme udvikling, afprøvning og implementering af innovative medicinske teknologier, samt dokumentationen af effekter og konsekvenser af disse.

På baggrund af bl.a. disse erfaringer opretter OUH Center for Innovative Medicinske Teknologier, CIMT. Centret har til formål at koordinere indsatsen samt at indsamle dokumentation for effekterne af de aktuelle tiltag.

Og Cimt skriver selv:

Center for Innovativ Medicinsk Teknologi – også kaldet CIMT – er et nyt forsknings- og innovationscenter for Odense Universitetshospital (OUH) og Syddansk Universitet (SDU).
 
Grundlæggelsen af CIMT formaliserer det eksisterende samarbejde mellem de to institutioner og skaber basis for et udvidet samarbejde gennem en stærk fælles forskningsenhed med fokus på anvendelsen og udbredelsen af medicinsk teknologi. CIMT skal samtidig sikre øget synlighed for forsknings- og innovationsindsatsen i Region Syddanmark i Danmark og internationalt.
 

Jeg hilser dette initiativ meget velkommen. Det er på tide at tage digitale løsninger, innovative teknologier, IT og vældfærdsteknologier ind på den evidensbaserede bane. Det er aldrig for sent og her vil der være plads til at gøre en forskel, måske endda på verdensplan.

- Den offentlige åbning af CIMT sker d. 24. januar 2014 på OUH.

Er dit nye sygehus super?

Pressen har opkaldt de nye sygehuse i Danmark til supersygehuse. Det er et meget ambitiøst ord – super – at benytte og ansvaret hviler derfor også tungt på alles skuldre om at indfri disse høje forventninger.  Men er det reelt supersygehuse vi bygger? Lad os lige først slå fast hvad ordet super egentlig betyder.

Ifølge http://www.denstoredanske.dk/ betyder super følgende:

super-, (lat. 'over'), latinsk og internationalt præfiks, som betegner beliggenhed, grad eller værdi, jf. supermagt, som er en særlig magtfuld stormagt; bruges også med forstærkende hensigt i dagligdags udtryk som supergodt.

Vi har altså at gøre med et begreb, der kan sammenlignes med fortræffelig, fantastisk ifølge Gyldendals røde ordbog.  Super har en forstærkende effekt står der, hvor det øger en given værdi hos det ord det sættes foran. Som i eksemplet ovenover, så må supergodt alt andet lige være bedre end bare godt. Lad os lige tage to eksempler

Det første er fra vores stjernehimmel:

nova, (af lat. (stella) nova 'ny (stjerne)', femininum af novus 'ny'), stjerne, hvis lysstyrke i løbet af få dage bliver fra tusinde til en million gange større. I løbet af måneder, for langsomme novaer år, falder lysstyrken gradvis til det normale for stjernen.

En supernova er en stjernes definitive undergang i en dommedagseksplosion. Ved eksplosionen frigøres al den energi, som stjernen ellers ville have været milliarder af år om at udsende. Derfor øger den sin lysstyrke enormt og kan kortvarigt overstråle en hel galakse.

Det ene er en langsom stigning i intensitet og lysstyrke for til sidst at returnere til oprindelig styrke. En supernova er en dommedagseksplosion der på kort tid kan overstråle en hel galakse. Se det er da super.

Det andet eksempel er ordet mand og supermand. Supermand er kendetegnet ved, at han har (super)kræfter, røntgensyn, er usårlig, kan manipulere tiden og har en super moral der medvirker til, at han bekæmper ondskab og redder verden gang på gang. Supermand er altså ikke en hvilken som helst mand – nej han er en supermand i kraft af hans superbe egenskaber.

Så et supersygehus må alt andet lige også være noget væsentligt mere end et sygehus. Men som med supermand og hans kræfter, syn osv, hvad kendetegner så et supersygehus og er vi i gang med at bygge dem eller er vi i højere grad ved at bygge minimalt forbedrede sygehuse som ikke gør sig fortjent til titlen som super. Jeg kan ofte komme i tvivl.

For hvad er et supersygehus. Ekspertudvalget har peget på områder de mener, kendetegner et supersygehus. Man skal indhente for Nyt OUH, 8 pct effektiviseringsgevinst, at brutto/nettofaktoren er 2 på m2, at man har enkeltmandsstuer, at produktiviteten stiger og der bliver omlagt behandling til dagkirurgi og dermed muliggør en lukning af små 20 pct senge. Meget konkret men nok ikke det fulde billede.

Nyt OUHs vision forsøger sig også at definere supersygehuset, men hvis man skal et skridt dybere hvad kendetegner det så mere konkret for hver enkelt der kommer i berøring med supersygehuset?

Man kan med fordel opdele diskussionen i grupper:

Bespisning og køkken (for at tage en aktuel debat). Er det udelukkende brug af økologisk mad, er det valgfrihed for patienten angående retter og spisetid, er det fokus på ernæringsrigtig og sund mad i relation til diagnose, er det bavarng af danske arbejdspladser?

Hvad er super indenfor produktivitet og budgetter? Er det et afregningssystem som det nuværende DRG der belønner produktivitet (healthvolume) eller er det noget andet system der belønner kvalitet (health value)?

Hvad betyder super for patienten? Hvad betyder det for arbejdsmiljøet, IT, digitalisering, udstyr behandling, forskning osv. Er det en del af supersygehuset at patientens hele forløb fra praksis->sygehus->kommune fungerer mere helhedsorienteret? 

Lige nu er en del af svarerne at finde i Nyt OUHs koncepter. Men er det virkeligt super?

Det kunne være interessant, når nu politikerne er supersygehusenes egentlige fædre, at høre deres holdning til hvad er et supersygehus for DIG? Der findes ikke et bedre tidspunkt en efter en  valgkamp – for hvis ikke politikerne tager begrebet super alvorligt og udstikker retningen, så er risikoen at vi bygger nye sygehuse baseret på det sikre, baseret på den drift vi kender i dag, den organisering og den teknologi – og det er det ikke meget super over.

Så hvad er et supersygehus for dig?

Fremtidens borger er digitalt forbedret og monitoreret hele døgnet

Den sidste uudnyttede ressource i det danske sundhedsvæsen er patienten og de pårørende. I fremtiden vil opgaver, der i dag udføres af hospitaler og praktiserende læger samt kommuner, skulle varetages af patienten selv eller dennes pårørende. Man kan ikke udelukke, at med den korrekte teknologiske understøttelse, vil patienterne være i stand til at monitorere egen sundhedstilstand samt være indlagt i eget hjem og der tage vare på egen behandling i samspil med det relevante sundhedspersonale. At patienterne ikke er bange for ny teknologi på sundhedsområdet, har jeg tidligere skrevet om, så det er ikke her udfordringen nødvendigvis er placeret.

Så hvordan ser tendensen ud? Den går i mod, at borgere og patienter i højere grad genererer og opsamler sundhedsdata om sig selv, færden, søvn rytme, motionsvaner, ernæring osv.og udstiller disse til hele verden.

Så for at foretage et skifte mod, at patienten og borgeren bliver en aktiv medspiller i eget forløb, i stedet for en passiv modtager – ja der er ikke langt. Vi er i gang med at øve os på, at opsamle og monitorere vores egen sundhedstilstand. Nu gælder det for sundhedsvæsnet om at høste disse gevinster og vurdere hvorledes disse data kan indgå i fremtidens behandling.

Sam Gaddis har skrevet en fantastisk artikel om, hvorledes vi som borgere er i gang med at indkøbe teknologi til egen monitorering. Denne artikel er benævnt: Wearable tech: It’s not a device, it’s a system. Han skriver om hvorledes disse nye enheder kan indgå I et system således, at et armbånd taler sammen med mobiltelefon, en webside og I sidste ende måske en patientjournal eller omsorgssystem? Sam Gaddis eksempler er de nye armbånd som kan være forklædt som et ur, men som også for nogens tilfælde kan monitorere aktivitet og antal skridt, hjerterytme, puls, søvnrytme osv. Vi har her at gøre med en teknologi i ekstrem høj udviklingsfart, hvor nye funktionsområder præsenteres månedligt og flere og flere borgere indkøber og disse systemer.

Han nævner eksempelvis:

• Jawbone
• Fitbit
• Nike Fuelband

Der findes armbånd som efterhånden er ret elegant designet, så de fleste kan gå med dem uden at ødelægge deres personlige stil.

Disse systemer er sammen med tendensen om The internet of everything eksempler på hvorledes fremtiden kan se ud. Altså hvor vi monitorerer mere og mere omkring vores sundhedstilstand, vores aktivitet og stiller det potentielt til rådighed for alle andre via dedikerede sites på nettet eller deler det på tværs af disse teknologier. Alt kobles sammen og dermed skabes grundlaget for, at data kan skabe værdi afhængig af den situation de skal indgå i.

Der gik ikke mange år fra Apple præsenterede Iphone til stort set alle unge som gamle ejede en smartphone. Så at påstå, at teknologi ikke tages i brug af forskellige grupper af borgere eller patienter er efterhånden noget der hørte fortiden til. Monitorering og opsamling af data om en selv, at udstille disse data til hele verden og på den måde skabe uanede mængder af relevante (sundheds)data vil være en del af vores fremtid og måske allerede en del af nutiden. Lige om lidt vil vi også kunne måle iltmætning (saturation), blodtryk, ekg, temperatur osv, – hvordan vil vi som sundhedsvæsen udnytte disse data, er så det nye store spørgsmål.