Jeg har altid interesseret mig for samspillet mellem IT og det forretningsområde som IT skal understøtte. IT er unik på den måde, at det har muligheden og potentialet til at ændre forretningens processer, arbejdsgange, resultat etc Dette samspil kan give ufatteligt stor forretningsmæssigt værdi hvis det kan udnyttes korrekt, men risikoen er tilsvarende stor. Når IT projekter går galt eller udsættes, vil det have afgørende indflydelse på forretningen og dermed også selve det eksistensgrundlag som IT bygger på. En stor magt – et stort ansvar for alle os der arbejder professionelt med IT.
Jeg har arbejdet med IT siden jeg startede på min uddannelse i Informations Videnskab på Århus Universitet. Først som lille iværksætter inden boblen brast og de seneste ti år i det offentlige med skiftende projektleder og lederposter. Senest som (klinisk) IT-chef i Psykiatrien i Region Syddanmark.
I min nuværende stilling som klinisk IT-chef for psykiatrisygehuset er jeg bl.a. ansvarlig for strategier, økonomi, personaleledelse, gennemførsel af kliniske IT projekter samt outsourcing af basal IT drift og support. For at holde min akademiske viden opdateret, er jeg censor på Århus, Ålborg, SDU og Københavns Universitet indenfor søjlerne IT, Kommunikation og Ledelse.
Pr. 1. marts 2012 skifter jeg job til at være Chefkonsulent for Nyt OUH med ansvar for IT. Tænk at være med til at bygge et nyt (super) sygehus til 6,3 milliarder. Hvilke muligheder, hvilke udfordringer og hold kæft en stor og uoverskuelig opgave. Det bliver vildt spændende, at arbejde med innovation og udvikling af Danmarks største sygehus mod det mål at skabe ”Det Digitale Hospital” om ca. 10 år.
Nærværende blog skal være med til at fastholde mine tanker og erfaringer med klinisk IT i det nye sygehusbyggeri. Både ledelsesmæssige, kliniske, politiske, organisatoriske, økonomiske og teknologiske perspektiver er i spil. Rejsen begynder 1. marts 2012. Jeg glæder mig helt vildt.
Velkommen
/Jonas

Ingen kommentarer:
Send en kommentar