"To fulfill President Lincoln's promise “To care for him who shall have borne the battle, and for his widow, and his orphan” by serving and honoring the men and women who are America’s veterans."
Sådan lyder de rammende, rørende og historiske ord, der former alt hvad der sker på et af USAs største hospitaler – Veterans Affair (VA).
I sidste uge besøgte jeg Detroit, som ud over var en ødelagt og forladt by, også rummer et hospital som lever, ånder og udøver deres vision og fælles værdier hver dag. Det er veteranernes hospital, og jeg sidder tilbage med en følelse af, at alt hvad de gør, om det så var design af en ny skadestue, indførsel af IT, nye organisations- eller behandlings metoder - ja så var det for deres patienters skyld. I patientens ære og for patientens skyld udspringer alting på hospitalet. På alle vægge er der flotte fotografier af soldater. Disse tjener som symboler på de æresbegreber som findes i militæret og som hospitalet respekterer. De ærer, så at sige deres patienter, ved at give dem en flot og ikonisk status på hver væg. Meget konkret og meget effektivt for, at minde medarbejderne om de fælles værdier, der binder alle sammen.
Efter en hel dag med foredrag og rundvisning blev jeg endelig overbevist. Her er et hospital, der helt ind i sjælen har et entydigt fokus på patienterne.
Når man kigger på det danske sundhedsvæsen, så indeholder alle hospitalers visioner, strategier og planer med patienten i centrum. Men i hvor høj grad er det kun er ord? efterleves det er nok mere tvivlsomt.
For hvis skyld tages beslutninger, indføres IT eller organiseres der efter?
Vicedirektøren på VA nævnte, at de arbejder meget med at ”alligne” eller afstemme behov mellem følgende:
I Danmark har jeg oplevet at der indføres et nyt OP bookingsystem, så man nemmere kan booke patienter, sende sms advisering, og dermed køre en mere strømlinet og effektiv operationsgang. På sigt kan patienterne måske booke sig selv hjemmefra, når det passer patienten og ikke hospitalet. Her er patientelementet til at få øje på.
Men når man så implementerer på en måde der muliggør, at lægerne fastholder en proces, hvor de registrerer i et regneark og ikke i det nye system. En sekretær i slutningen af ugen printer regnearket ud, klipper rækkerne ud, sorterer dem efter hvor de skal placeres i op programmet, indtaster i det nye system og opdaterer regnearket – ja så er spørgsmålet – hvilket behov imødekommer man egentlig her?
Inden man tager beslutning om et IT system, bør man derfor diskutere ”for hvis skyld man gør det”? Og i hvor høj grad et individualistisk, organisations og patientmæssigt behov kan identificeres og enten afstemmes eller måske endda ensrettes.
Ellers vil patientens behov kun være smukke ord på en plakat og intet andet.
Sådan lyder de rammende, rørende og historiske ord, der former alt hvad der sker på et af USAs største hospitaler – Veterans Affair (VA).
I sidste uge besøgte jeg Detroit, som ud over var en ødelagt og forladt by, også rummer et hospital som lever, ånder og udøver deres vision og fælles værdier hver dag. Det er veteranernes hospital, og jeg sidder tilbage med en følelse af, at alt hvad de gør, om det så var design af en ny skadestue, indførsel af IT, nye organisations- eller behandlings metoder - ja så var det for deres patienters skyld. I patientens ære og for patientens skyld udspringer alting på hospitalet. På alle vægge er der flotte fotografier af soldater. Disse tjener som symboler på de æresbegreber som findes i militæret og som hospitalet respekterer. De ærer, så at sige deres patienter, ved at give dem en flot og ikonisk status på hver væg. Meget konkret og meget effektivt for, at minde medarbejderne om de fælles værdier, der binder alle sammen.
Efter en hel dag med foredrag og rundvisning blev jeg endelig overbevist. Her er et hospital, der helt ind i sjælen har et entydigt fokus på patienterne.
Når man kigger på det danske sundhedsvæsen, så indeholder alle hospitalers visioner, strategier og planer med patienten i centrum. Men i hvor høj grad er det kun er ord? efterleves det er nok mere tvivlsomt.
For hvis skyld tages beslutninger, indføres IT eller organiseres der efter?
Vicedirektøren på VA nævnte, at de arbejder meget med at ”alligne” eller afstemme behov mellem følgende:
- Individet/medarbejder
- Organisationen
- Patienten.
I Danmark har jeg oplevet at der indføres et nyt OP bookingsystem, så man nemmere kan booke patienter, sende sms advisering, og dermed køre en mere strømlinet og effektiv operationsgang. På sigt kan patienterne måske booke sig selv hjemmefra, når det passer patienten og ikke hospitalet. Her er patientelementet til at få øje på.
Men når man så implementerer på en måde der muliggør, at lægerne fastholder en proces, hvor de registrerer i et regneark og ikke i det nye system. En sekretær i slutningen af ugen printer regnearket ud, klipper rækkerne ud, sorterer dem efter hvor de skal placeres i op programmet, indtaster i det nye system og opdaterer regnearket – ja så er spørgsmålet – hvilket behov imødekommer man egentlig her?
Inden man tager beslutning om et IT system, bør man derfor diskutere ”for hvis skyld man gør det”? Og i hvor høj grad et individualistisk, organisations og patientmæssigt behov kan identificeres og enten afstemmes eller måske endda ensrettes.
Ellers vil patientens behov kun være smukke ord på en plakat og intet andet.
