Jeg vil gerne anbefale jer en bog om IT drift. Den er skrevet som en roman, men indeholder væsentlige læringspointer og faglige elementer, som er relevante og tankevækkende. Bogen er skrevet i et flot og læseværdigt sprog, med mange aktion prægede afsnit, hvor IT drift som ofte sammenlignes med krigslignende situationer eller amerikanske aktion film. Jeg har flere gange blevet henført til min tid i militæret, når forfatterne taler om nedbrud i IT systemerne. Eksempelvis hvor IT driftschefen taler til sine sektionsledere om et massivt nedbrud i lønsystemet og efterfølgende et nedbrud i SAN:
”First, the events that led to the SAN and payroll failure on Thuesday may not happen again. What started off as a medium-sized payroll failure snowballed into a massive friendly-fire SAN incident. “ s. 78.
Man fristes til at råbe hell yea – Oorah. (udtryk fra marinekorpset) når man læser disse passager i bogen.
Samtidig sidder jeg ofte med et skjult smil over genkendelighedens glæde ved de små episoder som skildres i bogen. Disse episoder er nemme, at relatere til fra min egen tid i en IT driftsorganisation. Det gør bogen nærværende og morsom på sin egen let indforståede facon.
Bogen starter med at hovedpersonen Bill Palmer bliver
forfremmet to niveauer i IT afdelingen i en større produktionsvirksomhed der
producerer reservedele til biler. Bill er tidligere marine soldat og sergent og
dermed også eksplicit bogens helt store helt. Han går fra at være sektionsleder
i en mindre sektion med 6 medarbejdere til at blive afdelingschef for hele IT
drift. Samtidig er en række større forretningskritiske projekter forsinkede –
specielt Phoenix projektet (del af titlen på bogen), som er et 2 år forsinket,
20 mill dollars stort projekt der skal vende nedturen for Firmaet Bill er ansat
i. Desuden er IT drift i virksomheden kendetegnet ved brandslukning, dag til
support og intet overblik over hvad medarbejderne reelt bruger deres tid på.
Bogens helt store tema beskrives ret præcist på side 53 hvor
Bill Palmer selv beskriver de problemstillinger som IT afdelingen står over
for. Nedenstående kan ligeledes godt betragtes i et generelt perspektiv for
branchen, og derfor er bogens budskaber som oftest relevante og genkendelige.
The plot is simple:
First, you take an urgent date-driven project, where the shipment date cannot
be delayed because of external commitments made to Wall Street or customers.
Then you add a bunch of developers who use up all the time in the schedule,
leaving no time for testing or operations deployment. And because no one is
willing to slip the deployment date, everyone after Development has to take
outrageous and unacceptable shortcuts to hit the date.
The results are never
pretty. Usually, the software product is so unstable and unusable that even the
people who were screaming for it end up saying that it’s not worth shipping. And it’s always IT Operations who still has to stay up all night,
rebooting servers hourly to compensate for crappy code, doing whatever heroics
are required to hide from the rest of the world just how bad things really are.(
s.53)
Bill Palmer og hans to sektionsledere bliver i første del af
bogen kastet ud I det ene store IT nedbrud efter det andet, en ekstern sikkerheds
audit samt indtil flere problemstillinger som kun få af deres medarbejdere kan
løse (flaskehalse). Herefter møder Bill Palmer Erik Reid som tidligere har
arbejdet i produktionen på en af virksomhedens fabrikker og nu er blevet
tilbudt en plads i bestyrelsen. Erik Reid er Bill Palmers redningsmand og han
introducerer en række værktøjer som Bill kan benytte for at få styr på sin
organisation og produktion. Erik forklarer sin metode på en slags
hippie/buddhisme kind of way:
”The
First Way helps us understand how to create fast flow of work as it moves from
Development into IT Operations, because that's what's between the business and
the customer. The Second Way shows us how to shorten and amplify
feedback loops, so we can fix quality at the source and avoid rework. And the Third Way shows us how to
create a culture that simultaneously fosters experimentation, learning from
failure, and understanding that repetition and practice are the prerequisites
to mastery." S. 91
Bill Palmer arbejder efterfølgende med at rette IT
afdelingen op og i højere grad sikre en konsensus med forretningen, sikre gode og
u bureaukratiske processer samt at arbejdet ligeligt fordeles mellem
medarbejderne. Der arbejdes med at
identificere og udbedre flaskehalse samt minimere ikke planlagt arbejde (læs akutte
nedbrud og projektopgaver), at arbejde struktureret, strategisk og
sammenhængende i en slags end-to-end proces. Alle vægge plastres til med Kanban
tavler og LEAN begreber flyver frit gennem luften. Alt sammen meget dejligt når
det lykkedes, men skildringen i bogen virker lidt frelst, og næsten for let og
lykkeligt.
Bogen er desuden lidt arketypisk i sine personskildringer.
Bill vores helt store helt, Patty er en ret firkantet change manager der elsker
(lange og komplekse) procedurer, Wes som er driftsmand med alt hvad der hører
til faget. Han råber op inden har tænker, han er lidt for overvægtig og elsker
teknologi mere end mennesker, John er den over firkantede IT
sikkerhedsansvarlige og Bren er IT nørden, magikeren, wizkid eller en slags Yoda
der laver alting i IT afdelingen. Stort set intet arbejde i IT afdelingen, i starten
af bogen, kan udføres uden Brent hjælper. Når Brent arbejder, går han ligesom i
en trance lignende tilstand, manipulerer med kode på en intuitiv og uforståelig
facon. (“You don’t need to see his identification …
These aren’t the droids you’re looking for …).
Som andre passager i bogen, er personskildringerne lidt
arketypiske og ordinære, men derfor er de også genkendelige fra den virkelige
verden. Det er dels morsomt, men også lærerigt i forhold til, hvordan man får
folk med forskelligt udgangspunkt og perspektiv til at arbejde sammen.
Implementeringen af Eriks
Reids three ways kører nok mere gnidningsfrit i bogen end i virkeligheden. Der
er bare intet der er så dårligt, der så hurtigt, bliver så godt. Men hvis man
kan se bort for dette, så er indholdet i bogen stadig relevant. Bogen
beskæftiger sig ikke voldsomt meget med de menneskelige eller kulturelle
elementer i så store ændringer, hvilket nok er en væsentlig mangel. Men koncentrerede
pointer, der er skåret ud i pap, står også tydeligere frem, og det er faktisk
rart at en række ting er sat på spidsen for læseren.
Jeg synes bogen er fremragende og jeg vil anbefale den til alle
der er i IT branchen. Bogen giver desuden et let tilgængeligt indblik i
maskinrummet i en IT afdeling, samt illustrerer vigtigheden i, at få en IT
strategi, prioritering af IT opgaver samt udvælgelse af projekter koordineret
og konsolideret med forretningens vision og mål.
Alene på den baggrund, bør
bogen ligeledes læses af direktører, afdelings- og sektionsledere og
udviklingsfolk i virksomheder, der alle er afhængig af IT, til at nå deres
forretningsmål.
The Phoenix Project: A Novel About IT, DevOps,
and Helping Your Business Win
Alle sidehenvisninger
er baseret på Kindle versionen med en opretstående vinkel.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar