Er dit nye sygehus super?

Pressen har opkaldt de nye sygehuse i Danmark til supersygehuse. Det er et meget ambitiøst ord – super – at benytte og ansvaret hviler derfor også tungt på alles skuldre om at indfri disse høje forventninger.  Men er det reelt supersygehuse vi bygger? Lad os lige først slå fast hvad ordet super egentlig betyder.

Ifølge http://www.denstoredanske.dk/ betyder super følgende:

super-, (lat. 'over'), latinsk og internationalt præfiks, som betegner beliggenhed, grad eller værdi, jf. supermagt, som er en særlig magtfuld stormagt; bruges også med forstærkende hensigt i dagligdags udtryk som supergodt.

Vi har altså at gøre med et begreb, der kan sammenlignes med fortræffelig, fantastisk ifølge Gyldendals røde ordbog.  Super har en forstærkende effekt står der, hvor det øger en given værdi hos det ord det sættes foran. Som i eksemplet ovenover, så må supergodt alt andet lige være bedre end bare godt. Lad os lige tage to eksempler

Det første er fra vores stjernehimmel:

nova, (af lat. (stella) nova 'ny (stjerne)', femininum af novus 'ny'), stjerne, hvis lysstyrke i løbet af få dage bliver fra tusinde til en million gange større. I løbet af måneder, for langsomme novaer år, falder lysstyrken gradvis til det normale for stjernen.

En supernova er en stjernes definitive undergang i en dommedagseksplosion. Ved eksplosionen frigøres al den energi, som stjernen ellers ville have været milliarder af år om at udsende. Derfor øger den sin lysstyrke enormt og kan kortvarigt overstråle en hel galakse.

Det ene er en langsom stigning i intensitet og lysstyrke for til sidst at returnere til oprindelig styrke. En supernova er en dommedagseksplosion der på kort tid kan overstråle en hel galakse. Se det er da super.

Det andet eksempel er ordet mand og supermand. Supermand er kendetegnet ved, at han har (super)kræfter, røntgensyn, er usårlig, kan manipulere tiden og har en super moral der medvirker til, at han bekæmper ondskab og redder verden gang på gang. Supermand er altså ikke en hvilken som helst mand – nej han er en supermand i kraft af hans superbe egenskaber.

Så et supersygehus må alt andet lige også være noget væsentligt mere end et sygehus. Men som med supermand og hans kræfter, syn osv, hvad kendetegner så et supersygehus og er vi i gang med at bygge dem eller er vi i højere grad ved at bygge minimalt forbedrede sygehuse som ikke gør sig fortjent til titlen som super. Jeg kan ofte komme i tvivl.

For hvad er et supersygehus. Ekspertudvalget har peget på områder de mener, kendetegner et supersygehus. Man skal indhente for Nyt OUH, 8 pct effektiviseringsgevinst, at brutto/nettofaktoren er 2 på m2, at man har enkeltmandsstuer, at produktiviteten stiger og der bliver omlagt behandling til dagkirurgi og dermed muliggør en lukning af små 20 pct senge. Meget konkret men nok ikke det fulde billede.

Nyt OUHs vision forsøger sig også at definere supersygehuset, men hvis man skal et skridt dybere hvad kendetegner det så mere konkret for hver enkelt der kommer i berøring med supersygehuset?

Man kan med fordel opdele diskussionen i grupper:

Bespisning og køkken (for at tage en aktuel debat). Er det udelukkende brug af økologisk mad, er det valgfrihed for patienten angående retter og spisetid, er det fokus på ernæringsrigtig og sund mad i relation til diagnose, er det bavarng af danske arbejdspladser?

Hvad er super indenfor produktivitet og budgetter? Er det et afregningssystem som det nuværende DRG der belønner produktivitet (healthvolume) eller er det noget andet system der belønner kvalitet (health value)?

Hvad betyder super for patienten? Hvad betyder det for arbejdsmiljøet, IT, digitalisering, udstyr behandling, forskning osv. Er det en del af supersygehuset at patientens hele forløb fra praksis->sygehus->kommune fungerer mere helhedsorienteret? 

Lige nu er en del af svarerne at finde i Nyt OUHs koncepter. Men er det virkeligt super?

Det kunne være interessant, når nu politikerne er supersygehusenes egentlige fædre, at høre deres holdning til hvad er et supersygehus for DIG? Der findes ikke et bedre tidspunkt en efter en  valgkamp – for hvis ikke politikerne tager begrebet super alvorligt og udstikker retningen, så er risikoen at vi bygger nye sygehuse baseret på det sikre, baseret på den drift vi kender i dag, den organisering og den teknologi – og det er det ikke meget super over.

Så hvad er et supersygehus for dig?

Fremtidens borger er digitalt forbedret og monitoreret hele døgnet

Den sidste uudnyttede ressource i det danske sundhedsvæsen er patienten og de pårørende. I fremtiden vil opgaver, der i dag udføres af hospitaler og praktiserende læger samt kommuner, skulle varetages af patienten selv eller dennes pårørende. Man kan ikke udelukke, at med den korrekte teknologiske understøttelse, vil patienterne være i stand til at monitorere egen sundhedstilstand samt være indlagt i eget hjem og der tage vare på egen behandling i samspil med det relevante sundhedspersonale. At patienterne ikke er bange for ny teknologi på sundhedsområdet, har jeg tidligere skrevet om, så det er ikke her udfordringen nødvendigvis er placeret.

Så hvordan ser tendensen ud? Den går i mod, at borgere og patienter i højere grad genererer og opsamler sundhedsdata om sig selv, færden, søvn rytme, motionsvaner, ernæring osv.og udstiller disse til hele verden.

Så for at foretage et skifte mod, at patienten og borgeren bliver en aktiv medspiller i eget forløb, i stedet for en passiv modtager – ja der er ikke langt. Vi er i gang med at øve os på, at opsamle og monitorere vores egen sundhedstilstand. Nu gælder det for sundhedsvæsnet om at høste disse gevinster og vurdere hvorledes disse data kan indgå i fremtidens behandling.

Sam Gaddis har skrevet en fantastisk artikel om, hvorledes vi som borgere er i gang med at indkøbe teknologi til egen monitorering. Denne artikel er benævnt: Wearable tech: It’s not a device, it’s a system. Han skriver om hvorledes disse nye enheder kan indgå I et system således, at et armbånd taler sammen med mobiltelefon, en webside og I sidste ende måske en patientjournal eller omsorgssystem? Sam Gaddis eksempler er de nye armbånd som kan være forklædt som et ur, men som også for nogens tilfælde kan monitorere aktivitet og antal skridt, hjerterytme, puls, søvnrytme osv. Vi har her at gøre med en teknologi i ekstrem høj udviklingsfart, hvor nye funktionsområder præsenteres månedligt og flere og flere borgere indkøber og disse systemer.

Han nævner eksempelvis:

• Jawbone
• Fitbit
• Nike Fuelband

Der findes armbånd som efterhånden er ret elegant designet, så de fleste kan gå med dem uden at ødelægge deres personlige stil.

Disse systemer er sammen med tendensen om The internet of everything eksempler på hvorledes fremtiden kan se ud. Altså hvor vi monitorerer mere og mere omkring vores sundhedstilstand, vores aktivitet og stiller det potentielt til rådighed for alle andre via dedikerede sites på nettet eller deler det på tværs af disse teknologier. Alt kobles sammen og dermed skabes grundlaget for, at data kan skabe værdi afhængig af den situation de skal indgå i.

Der gik ikke mange år fra Apple præsenterede Iphone til stort set alle unge som gamle ejede en smartphone. Så at påstå, at teknologi ikke tages i brug af forskellige grupper af borgere eller patienter er efterhånden noget der hørte fortiden til. Monitorering og opsamling af data om en selv, at udstille disse data til hele verden og på den måde skabe uanede mængder af relevante (sundheds)data vil være en del af vores fremtid og måske allerede en del af nutiden. Lige om lidt vil vi også kunne måle iltmætning (saturation), blodtryk, ekg, temperatur osv, – hvordan vil vi som sundhedsvæsen udnytte disse data, er så det nye store spørgsmål. 

Ny IT sundhedsplatform til 50 pct af Damarks befolkning

Hvem vil være milliardær? Vinderen af kæmpe EPJ-ordre afsløres i dag.

Sådan skriver version2.dk på sin forside i dag, og det er ikke helt forkert. I dag afsløres vinderen af Europas største IT udbud indenfor sundheds IT i 2013. En samlet sundhedsplatform med alt hvad der til hører skal leveres til Region Hovedstaden og Region Sjælland, hen over de næste 3-5 år. Samlet kontraktsum er på 1 milliard.

Det vil ændre landskabet indenfor sundheds IT markant i DK, når ca 50 pct af DK befolkning får samme understøttende IT løsning. Nye udenlandske leverandører er med i opløbet, og med ét slag, kan de få en markedsledende position i Danmark. Det er spændende grænsende til det absurd spændende.

Måske er dagen i dag, den dag vi vil kigge tilbage på, og identificere som tidspunktet hvor rejsen mod ét fælles system i hele Danmark begyndte. Eller også kuldsejler projektet som tidligere er sket i hovedstanden og andre regioner, når for store IT brød er blevet slået op. Men at gå efter stjernerne, søge det optimale og i den grad designe en sammenhængende og understøttende platform til vores kliniske personale - se det er værd at tage hatten af for, og som bør aftvinge respekt hos enhver i vores branche.

Jeg håber så de kan levere varen, så det hele ikke endte som et powerpoint projekt eller som endnu et lukket offentligt IT projekt.

Opdateret kl 12.11: Så er Epic valgt.

Om SundhedsplatformenSundhedsplatformen er en ny og moderne it-platform, der skal erstatte kernefunktionaliteten i de nuværende systemer i Region Hovedstaden (H-EPJ) og Region Sjælland (OPUS) med et mere fleksibelt og åbent system. Sundhedsplatformen bliver baseret på en effektiv og sammenhængende rammeløsning, der giver mulighed for at bringe sygehusvæsenet i begge regioner op på en meget høj it-standard. Sundhedspersonalets arbejde bliver papirløst, og patienten kommer i centrum.
Med Sundhedsplatformen får sundhedspersonalet adgang til alle data på den enkelte patient. Det skal sikre sammenhæng i behandlingen på tværs af sektorer. Samtidig får patienten en større rolle i sit eget sygdomsforløb ved at få adgang til alle informationer og mulighed for at booke tider for behandling og selv indtaste oplysninger i Sundhedsplatformen. Den nye platform forventes at blive taget i brug i løbet af 2016 og være fuldt implementeret i begge regioner inden udgangen af 2017.