Jeg bruger dropbox. Det er nemt, data er altid tilgængelig
og det integrerer fint med alt mit udstyr fra computer til telefon og ipad.
Ideen med at placere filer i ”skyen” og derved gøre dem tilgængelige potentielt
for alle, over alt, mellem alt, til alt og altid er særdeles effektivt, relevant
og fremmer samarbejde mellem medarbejdere eller privat personer. Som
privatperson benytter jeg dropbox dels til at dele ønskesedler, budget og andre
fælles dokumenter med mine børn og kæreste. På arbejdet bruges den som oftest
som et slags fælles drev i forbindelse med projekter, hvor eksterne parter er
involveret. Men det sætter nogle begrænsninger, da ikke alle typer af data må
placeres i dropbox.
Udfordringen med dropbox er selvfølgelig, at vi ikke har
styr på data. Hvor gemmes de? og lever data behandleren op til sit ansvar i
forhold til dansk lovgivning eksempelvis?. Derfor er dropbox og tilsvarende
løsninger ikke lovlige i Danmark, når vi taler personfølsomme data. Odense Kommune forsøgte for år tilbage at få lov til at benytte Google docs som er et
tilsvarende, og måske mere sammenhængende system. Det fik de nej til fra
datatilsynets, netop fordi data ikke entydigt kunne identificeres og et ansvar dermed placeres. Man havde så at sige ikke
styr på sine data, og dermed kunne man ikke bevise, at dansk lovgivning blev
overholdt.
Men cloud løsninger er vejen frem. Ikke kun som den
forholdsvis simple dropbox, men også i større applikationer. De er hurtigere at
implementere (teknisk i hvert fald), nemmere at vedligeholde og man kan skalere
i et omfang som ikke tåler sammenligning i forhold til, hvis systemet blev
afviklet på egne servere i et lokalt serverrum. Derudover tilbyder de fleste
cloud baserede løsninger også en regnekraft der er svær at matche.
Sundhedsvæsnet er i rivende udvikling og mængden af systemer der ska ludskiftes eller indkøbes vil være massiv de næste mange år. Mange systemer
afvikles dog stadig som mainframe løsninger, en række er client server baserede,
men stort set ingen er cloud baseret. Hvis man tilbyder systemer, der er
minimale på klient siden og er baseret på en cloudløsning, så er det nemmere at
gøre systemet tilgængeligt på andre platforme og (mobilt) udstyr. Dette vil sikre,
at viden er tilgængelig potentielt for alle, over alt, mellem alt, til alt og altid.
Med eksisterende løsninger, der er baseret på klienter på helt op til 2-300 mb.,
vil et skifte fra stationær adgang til mobil adgang være omstændigt, og i nogle
tilfælde dyrt og nærmest umuligt.
Så hvad kan cloud give sundhedsvæsnet. Det understøtter i
hvert fald mobilitet og tilgængelighed af data. Det er ikke en ringe start, og
måske et område man bør arbejde med at påvirke dels nationalt (lovgivning), men
også i forhold til kommende udbud og hos leverandørerne. Vi bruger tilsyneladende tjenesterne alligevel, så hvorfor ikke gøre en dyd ud af en nødvendighed, og lave en
cloudstrategi, en mobilitetsstrategi eller en strategi for tilgængelighed.
Disse vil så kunne pege vores sundhedsvæsen/hospital i den rigtige retning og hjælpe med at realisere visionen om, at data,
information og viden er tilgængeligt for alle, over alt, mellem alt, til alt og altid.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar