Vi har teknologien!. Hvad vil I bruge den til?, blog indlæg nummer 1 om teknologi anvendelse i sundhedsvæsnet.

Indenfor i den seneste årrække har teknologien udviklet sig i rasende fart. Dels bedre båndbredde og mobil infrastruktur, men også systemer og applikationer. Specielt systemer og applikationer har været udviklet med en windows/skrivebord metafor som udgangspunkt. Designet i sin tid til et kontor domæne, men brugt (ukritisk) i eksempelvis kliniske applikationer på trods af, at klinikere, deres arbejde, deres processer og behov/krav væsentligt adskiller sig for en bureaukrats arbejde som mit. Det har jeg tidligere skrevet et blogindlæg om. Nu er teknologien efterhånden modnet, og mange systemer designes på baggrund af klinikerens hverdag/praksis, og ikke ud fra et forældet og uhensigtsmæssigt designparadigme. 

Vi er klar til et teknologi fokus.

Så i stedet for at gå oppe fra og ned i konceptmodellen for Det Digitale Hospital. Altså hvilke behov og forretningsmål har I, og på baggrund af disse strategiske målsætninger, kommer vi med teknologiske løsninger – vil man kunne gå nedefra i modellen og spørge anderledes teknologi nært.

Vi har teknologien – hvad vil I bruge den til.?

Det ændrer samtalen fra hvordan til hvorfor og på hvilke vilkår ønsker vi teknologien. Ofte introducerer den slags lidt provokerende forslag nemlig en forholden sig til etikken bag brugen, lovgivning og til sidst behovet. Altså helt åbenlyst fra bund mod top i konceptmodellen for Det Digitale Hospital.

Jeg kommer lige med et par eksempler.

Sporing.

I dag kan man via Wifi, bluetooth, stregkoder, RFID teknologier osv. spore hvad som helst. Vi bruger det lystigt i vores private smartphones, så vi kan finde vej via navigation, til stedbestemmelse af en facebook opdatering osv. Men hvad med, at man sporer sine patienter på hospitalet? Lad os lege med tanken, at patienterne gav hospitalet lov til dette, for eksempel via deres telefoner, eller for indlagte via deres hospitalstøj.

Konkret ville det kunne betyde:

1. Ved ankomst til hospitalets område, kan man anvise den nærmeste ledige parkeringsplads, baseret på hvilken bygning, din bookede aftale er placeret i. Hvis to med sammen booking ankommer samtidigt, vil man kunne forfordele eksempelvis ældre, gravide eller folk med brækkede ben – disse oplysninger hentes via den elektroniske journal.
2. Børn indlagt på børneafdelingen spores, så hvis de forlader afdelingen, giver det en alarm til den sygeplejerske der er ansvarlig for barnet.  Hermed sikres, at der er styr på hvor børnene befinder sig, og at de ikke forvilder sig væk fra det afsnit de er tilknyttet.

Ovenstående er to eksempler på, hvorledes sporingsteknologi vil kunne bringes i anvendelse i andre kliniske sammenhænge på Nyt OUH. Spørgsmålet er ikke om vi kan det – for det kan vi teknologisk godt. 

Spørgsmålet er mere om vi vil det som hospital, forretning, region, patient og ikke mindst på hvilke vilkår. 

Det er ikke en teknologisnak – det er en snak sygehusets ansatte og ledere skal have med hinanden, for det er dem der skal beslutte, designe og efterfølgende leve med teknologien i deres kliniske hverdag.