Hvert tredje it-projekt giver ikke gevinst..

Version2.dk skrev d. 23. august 2013 om gevinstrealisering af IT projekter. Det er en tankevækkende undersøgelse de refererer til, og det gør mit blogindlæg om netop samme emne desto mere relevant.

Version2: Hvert tredje it-projekt giver ikke gevinst - og 3 ud af 4 it-chefer følger ikke op

Klinisk IT: Gevinstrealisering ved indførsel af ny teknologi (Benefits Management): blog indlæg nummer 4 om teknologi anvendelse i sundhedsvæsnet. 

I forhold til et private marked, så er sundhedssektoren måske endnu mere ramt. Vi står overfor en større gruppe ældre, færre ressourcer, flere kroniske patienter osv. Alt sammen noget IT skal hjælpe med at løse. Hvis ikke vi effektiviserer, frigør ressourcer, arbejder smartere, så har Danmark ikke råd til fremtidens sundhedsvæsen.

Derudover kræver staten af de nye sygehusbyggerier, at man eksempelvis effektiviserer med 8 pct ét år efter udflytning samt reducerer sengekapaciteten med 20 pct. IT kan hjælpe de eksisterende hospitaler med at bevæge sig i retning af at kunne realisere disse mål – men det kræver man løbende ”høster” gevinsterne systematisk, og ikke gør som man tilsyneladende traditionelt gør, nemlig ingenting og gevinsterne dermed opsuges, af det normalsystem man forsøger at ændre.

Se det synes jeg er et interessant perspektiv på en yderst relevant problematik i vores branche.

Boganmeldelse: Enterprise Architecture As Strategy: blogindlæg 2 om evidens

Jeg har tidligere skrevet om IT branchen som flosklernes paradis, og det er ikke helt forkert. Men når man befinder sig i et evidens baseret sundhedssystem, som jeg gør til hverdag, så giver halvsøgte modeller, metoder og til tider langhårede løsninger ikke genklang, hverken på direktionsgangen eller blandt klinikerne. Klinikerne kræver evidens, og hvis det ikke sker, så er det måske fordi den kliniske praksis ikke er ændret i takt med IT systemernes indførsel, og så er vi lige vidt. Men når jeg så køber bogen:

Enterprise Architecture As strategy,  Creating a Foundation for Business Execution (2006), 

hvor anbefalinger og konklusioner er baseret på 15 års studier (startede i 1995), og over 200 virksomheder deltog, så er der måske noget konklusivt og robust i denne bogs anbefalinger. Dette gør den, om ikke andet, så utrolig interessant i IT sammenhænge, da denne form for grundighed ikke ses så tit.

Bogen har jeg læst i sommerferien, og den handler om Enterprise architecture. Ikke som en teknisk disciplin, men som en ledelsesmæssig metode til strategi udvikling. Bogen er skrevet i 2006 af Jeanne W. Ross (principal Research Scientist. MIT), Peter Weil (director of CISR and MIT Sloan Senior Research Scientist) og David C. Robertson (Professor at IMD International).

Bogen omhandler hvorledes en virksomhed (hospital) skaber deres Foundation for Business Execution. Altså en virksomheds evne til, at eksekvere/gennemføre sine nøgleprocesser, på et kvalitetsmæssig højt og pålideligt niveau. For at dette kan ske, opstiller Ross, Weil og Robertson tre hovedområder en virksomhed skal igennem. Man skal definere og arbejde med følgende:

• Operating model (OM)
• Enterprise Architecture (EA)
• IT engagement model

Operating model defineres som: ” ..the necessary level of business process integration and standardization for delivering goods and services to customers” (s. 8). Med andre ord afspejler OM den vision og strategi som en virksomheds topledelse har besluttet. Påstanden er i bogen, at denne OM vil påvirke og dermed danne rammer og retning for en prioritering af IT indsatsen efterfølgende.

Enterprise Architecture (EA) defineres som: “The organizing logic for business processes and IT infrastructure reflecting the integration and standardization requirements of the company’s operating model (s. 47). EA skal beskrive sammenhængen mellem nøgleprocesserne, i en virksomhed, med systemer og data. De to områder: IT og forretning, er tæt forbundne, og forfatterne understreger i  bogen vigtigheden i, at IT løsninger understøtter forretningsstrategien. For at lette forståelsen af EA, arbejder man med et såkaldt core diagram, der repræsenterer et oversigtsbillede af arkitekturen, hvor nøgleprocessor, systemer og data som understøtter den valgte Operation Model, er vist.

IT engament model defineres som: ” the system of governance mechanisms assuring that business and It projects achieve both local and company-wide objectives” (s. 118-119). Altså et system af styringsmekanismer, så man sikrer at projekter realiserer lokale og overordnede virksomhedsmålsætninger. Tænker nogle her Benefit Mangement – så er man ikke helt forkert på den.

Ud over enkelte passager i bogen som oser af ”vi ved bedst”, og ”gør du som vi anbefaler, så går det dig godt i livet”, så er bogen veldokumenteret og i et sprog der er flydende og forståeligt. Bogen begraver sig ikke dybt i tekniske områder, men fokuserer på den ledelsesmæssige og strategiske planlægning af IT og EA, samt hvorledes det kan ses i sammenhæng til en forretningsstrategi. Bogen henvender sig til IT-chefer der er interesseret i en metode, figurer og rammer til at planlægge deres IT indsats og arkitektur, men den vil også henvende sig til studerende, da bogens teoretiske fundament er solidt og velbeskrevet.Selvfølgelig også til IT personer, der interesserer sig for EA.

Jeg vil gerne anbefale bogen, og med sine 234 sider, så er den hurtigt læst for de fleste. Jeg synes den giver et frisk pust, introducer nye veje og er nok tæt på noget, vi i IT branchen, vil kunne kalde evidens baseret. Om ikke så alene for den grund, læs den hvis du arbejder med IT i sundhedsvæsnet. Det skylder vi patienter, pårørende og ikke mindst klinikerne. De ydelser og systemer IT leverer, bør være mindst ligeså evidens baserede som dem klinikken leverer. 

Ellers ændrer IT ingenting, og bliver i bedste fald ligegyldigt og i værste ødelæggende for den forretning og kliniske kerneydelse, vi alle prøver at understøtte bedre.

Enterprise Architecture as Strategy: Creating a Foundation for Business Execution Jeanne W. Ross, Peter Weill, and David Robertson, 2006, Harvard Business School Pres

(Manglende) Evidens af klinisk IT: blogindlæg 1 om evidens

Efterårets første tema vil omhandle evidens i sundhedssektoren og specifikt indenfor klinisk IT. Som jeg tidligere har skrevet, så ikke nok med, at IT projekter som oftest ikke har fokus på, at høste de gevinster som er beskrevet i en eventuelt business case, så er evidensen for de implementerede løsningers effekt nærmest ikke eksisterende. Klinisk IT er en del af sundhedsvæsnet og en hurtig søgning på sundhedsstyrelsen giver da også 336 hits omhandlende evidens. På OUHs egen hjemmeside kan man læse om en tværgående retningslinje angående evidens, hvor man skriver:

Formålet med retningslinjen er, at sikre ensartet høj faglig kvalitet i behandlingen af patienter på baggrund af den til enhver tid gældende evidens. 

Men hvad er denne evidens.? Det er en form for sandhedsbegreb, hvor patientbehandling undersøgelser, pleje og lignende kliniske praksisser, baseres på en objektiv akademisk viden om, hvad der er korrekt og hvad der er mindre korrekt at gøre i en given situation.

Evidensbaseret medicin (EBM) er en bestemt form for klinisk beslutningsproces – altså en måde at praktisere på som læge, klinisk biomekaniker, sygeplejerske etc. når man undersøger og/eller behandler patienter, når man giver en prognose for et sygdomsforløb samt i sygdomsforebyggende arbejde (Pedersen et al. Hvad er evidens baseret medicin? Ugeskr Læger 2001;163(27):3769

Evidensbaseret medicin kan defineres som en systematisk og afvejet brug af den bedste foreliggende evidens i udredning og behandling af den enkelte patient. EBM sammenfatter evidens fra den kliniske forskning med klinikerens erfaring og patientens forudsætninger. (Inger Bak Andersen et.al, evidensbaseret medicin, 3 udgave 2010)

Her har vi altså med en praksis at gøre, hvor en behandler bevidst træffer beslutning på baggrund af den bedste evidens om virkningen. Men hvad sker der så, når den leverede sundhedsydelse medieres gennem teknologi? Vi flytter behandling af dialysepatienter til eget hjem, indfører systemer til klinisk logistik, overvåger patienter med hjerteproblemer 24/7, via en slags elektroder eller bare indfører elektroniske patientjournaler, der gør nye arbejdsmetoder og processer mulige? Teknologien udfordrer, støtter og muliggør nye måder at levere sundhedsydelser på – men er der evidens herfor? Ved vi hvad der sker med behandlingen?, den kliniske proces? og er denne stadig en del af den evidensbaserede medicin som Pedersen et al. beskriver det herover? Det synes jeg er uklart, og jeg undres over, at ikke flere klinikere kræver evidens for de løsninger som introduceres nationalt, regionalt og lokalt. 

Så mit første blogindlæg om evidens har et formål. Nemlig at jeg undres.

Hvordan kan vi acceptere, i et evidensbaseret sundhedsvæsen, at der implementeres digitale løsninger til milliarder, der (potentielt) kan ændre den måde man udøver klinisk praksis på UDEN at der er evidens herfor.? Måske fordi teknologierne ikke afgørende ændrer sundhedsydelsen – strøm til papir populært sagt. 

Sundhedsydelsen forbliver dermed den samme, men så er det til gengæld sikkert, at de effekter og værdi beskrevet i businesscasen nok heller aldrig materialiserer sig. Alt forbliver det samme, men nu med dyr IT som koster tid, penge og ressourcer at bruge og vedligeholde. 

Kun ved at ændre arbejdsgange, organisering, kliniske processer og sundhedsbehandling via IT vil gevinsterne kunne høstes – og hvis dette sker, så er det ikke for meget forlangt, at det følges op med undersøgelser af evidensen herfor.