Viser opslag med etiketten it branchen. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten it branchen. Vis alle opslag

mandag den 26. august 2013

Hvert tredje it-projekt giver ikke gevinst..

Version2.dk skrev d. 23. august 2013 om gevinstrealisering af IT projekter. Det er en tankevækkende undersøgelse de refererer til, og det gør mit blogindlæg om netop samme emne desto mere relevant.



I forhold til et private marked, så er sundhedssektoren måske endnu mere ramt. Vi står overfor en større gruppe ældre, færre ressourcer, flere kroniske patienter osv. Alt sammen noget IT skal hjælpe med at løse. Hvis ikke vi effektiviserer, frigør ressourcer, arbejder smartere, så har Danmark ikke råd til fremtidens sundhedsvæsen.
Derudover kræver staten af de nye sygehusbyggerier, at man eksempelvis effektiviserer med 8 pct ét år efter udflytning samt reducerer sengekapaciteten med 20 pct. IT kan hjælpe de eksisterende hospitaler med at bevæge sig i retning af at kunne realisere disse mål – men det kræver man løbende ”høster” gevinsterne systematisk, og ikke gør som man tilsyneladende traditionelt gør, nemlig ingenting og gevinsterne dermed opsuges, af det normalsystem man forsøger at ændre.

Se det synes jeg er et interessant perspektiv på en yderst relevant problematik i vores branche.

torsdag den 23. februar 2012

IT brancen er flosklernes paradis

Jeg har lige været censor på Handelshøjskolen i Århus i faget IT i virksomheden. Det er et fag på første år og det indeholder klassiske teorier om virksomhedsstrategi fra eksempelvis Porter og IT strategi og koblingen mellem de to via eksempelvis EwIM modellen. Et super spædende og relevant fag, hvor koblingen mellem virksomhedens strategi og IT strategi og IT tiltag ses i sammenhæng. Faget består af en opgave og et mundtligt forsvar.

I opgaverne og specielt til den mundtlige eksamen står flosklerne i kø hos de studerende. Eksempelvis: ”IT er 20 pct teknik og 80 pct organisation”, ”IT bør ses i sammenhæng med forretningen” eller ”..man bør implementere et CRM (customer relationship management” system, for det er kunderne og deres behov der er i fokus.”

Jeg kan acceptere, at nye studerende måske ikke er så veltrænede eller har tilstrækkelig viden og faglig ballast til at komme skridtet videre og argumentere for deres standpunkt, konkretisere det eller eksemplificere det op mod deres case. Men når mine højt uddannede kollegaer på sygehuset, starter deres floskel generator så er det næsten ikke til at bære. Man taler og taler i generelle vendinger og sætningerne er ikke koblet til en konkret problemstilling eller kontekst – dermed bliver de blottet for indhold og substans og i sidste ende er den slags samtaler irrelevante for alle parter.

Så hvis IT virkelig er 80 pct. organisation, hvordan skal man så arbejde med det ? Hvordan organiserer vi projekterne, hvordan vælges og udvikles teknologien, hvordan skal undervisningen og supporten skrues sammen osv. Kun når man bliver så konkret vil robuste løsninger tone frem. Alternativet er tom og ligegyldig snak.

Mens jeg var souschef i IT afdelingen på Odense Universitetshospital valgte jeg at re organisere IT afdelingen således, at vi fik flere og dygtigere medarbejdere der kunne håndtere de organisatoriske elementer i IT projekterne. Derfor ændrede jeg medarbejder sammensætningen over en årrække så vi fik medarbejdere ind der kendte til patientbehandling, arbejdsgange, kliniske problemstillinger og kunne gå support og undervise i disse elementer i relation til det pågældende IT system. Omvendt reducerede jeg i det tekniske personale. Et af mange mulige måder, at operationalisere og konkretisere flosklen IT er 20 teknik 80 pct organisation.


2004: 2 pct klinisk personale


2009: 27 pct klinisk personale





























Så bliv konkret ellers spilder vi hinandens tid.