3D-visualisering af Nyt OUH

Kom med en tur ind i det nye hospital. Projektorganisationen for Nyt OUH har i samarbejde med rådgiverkonsortiet Medic OUH produceret en kort animationsfilm, der viser en 3D-visualisering af skitserne til to centrale områder i Nyt OUH.

På videoen kommer man ind gennem indgangen i Koblingszonen, der forbinder Nyt OUH og SDU, og tager også en tur hen ad Vidensaksen, der er rygraden i det kommende hospital.

Automatiseret logistik og færre decentrale depoter forudsætter fælles eje på udstyr

Med nye måder at fremføre varer, et nyt decentralt automatiseret lagersystem (miniload), AGV samt mulighed for just in time levering af varer, procedurepakker og udstyr kan man omlægge og overgå fra afdelings ejet udstyr til fælles ejet udstyr. Ordet fælles eje er for mange afdelinger ikke et begreb der er positivt. Man har erfaringsmæssigt holdt meget på sit eget udstyr, købt det for egne budgetter og måske købt specifikt eller special tilrettet udstyr til lige netop ens eget speciale. Med fælles eje ligger der en naturlig præmis omkring standardisering, som mange afdelinger og medarbejdere på danske hospitaler nok ikke er vilde med. Desuden er det oftest benyttede argument, at ved fælles eje så passer man ikke så godt på udstyret, som man ville gøre hvis det var lokalt erhvervet og ejerskabet dermed lå hos den enkelte afdeling.

Ovenstående argument mener jeg bunder i en fejlagtig præmis. Dette skyldes to ting. Vores konkrete erfaringer med fælles eje tilsiger at man behandler fælles udstyr lige så ømtåleligt som hvis det var lokal ejet. Eksempelvis fælles tryksår madrasser eller fælles biatrisk udstyr behandles fint og i overensstemmelse med hvad man kan forvente. Derudover mener jeg argumentet er en hån mod vores ansvarsbevidste og kvalitets fokuserede medarbejdere. Tænk at påstå (og det er en påstand) at man vil være et svin med noget udstyr, bare fordi ejerskab er på sygehus niveau og ikke på afd niveau. Jeg mener det er et useriøst argument.

Men hvordan kommer man i gang med at få et grundlag for hvorfor man skal flytte ejerskabet og skabe fælles ejet udstyr og hvad skal man være opmærksom på? Det ene er, at studier i USA og Norge har påvist, at mængden af udvalgt udstyr kan reduceres med op til 20 pct. Dette skaber en besparelse i indkøb, vedligeholdelse og drift da afdelingerne ikke køber decentralt ind til lager – just in case så at sige.

Derudover vil man kunne servicere og rengøre udstyret centralt, så det kliniske personale ikke skal bruge tid på dette. Man sender det urene udstyr af sted med en miniload og det klargøres og returneres i miniload af ikke klinisk personale. Lidt populistisk sagt flytter man opgaver så eksempelvis sygeplejersken har mere tid til pleje og ikke bruger den på administrative og servicerelaterede opgaver.

Derudover er fælles eje på en stor del af udstyret en forudsætning for et automatiseret logistiksystem som miniload. Hvis miniload kun skulle indeholde forbrugsvarer, opnår man ikke den gevinst som man håber på. Derudover vil man stadig skulle have store depotrum på alle afdelinger, hvilket ikke planlægges på nyt OUH.

Så alt i alt bør man i de nye sygehusbyggerier tage en snak om fælles eje. Når man skal vurdere hvilket udstyr der egner sig til fælles eje, har udstyrssporet på Nyt OUH projektet lavet en tjekliste som man skal benytte til, at vurdere konkret udstyr ud fra.

Vurder udstyret efter følgende områder:

• Er udstyret mobilt/stationært
• Er udstyret teknisk følsomt ved transport
• Er udstyret generelt eller afdelingsspecifikt i sin funktion
• Kræver udstyret kalibrering ved flytning og opsætning
• Kræver udstyret ekspert kompetencer ved opsætning
• Kræver udstyret ekstra rengøring ved flytning og opsætning
• Kræver udstyret special installationer i rummet hvor det skal benyttes
• Udstyrets størrelse

Sporing af udstyr, medarbejdere og patienter - teknologien gør det muligt - men hvordan vil vi bruge den?

Sporing, Tracking eller Real Time Location System (RTLS) er et vækstområde indenfor sundhedsvæsnet.At vide hvor et stykke udstyr er, om det er i brug og hvor meget man har er overordentlig relevant information i en klinisk situation. Med et fuldt automatiseret logistiksystem på Nyt OUH er sporing en forudsætning og man skal derfor i gang med at beskrive, designe, pilotteste, indføre og evaluere kommende sporingsteknologier. Dette i samarbejde med OUH og vores Region og sandsynligvis andre regioner. Region Midt er længst fremme og de har indgået en rammeaftale om et sporbarhedssystem.

Sporing var derfor grunden til jeg tog til USA og besøgte Veterans administration og det konsortium som leverer digitale logistik understøttelse. Digital logistik handler om, at levere en række systemer der kan understøtte den fysiske logistik i form af miniload, AGV samt rørpost. Herunder hvorledes varer bestilles, spores, genbestilles og optimeres. Sporing er en central del af dette setup og jeg vil derfor skrive lidt om det i kommende indlæg.

Jeg vil lige nævne, at sporingsteknologierne er her, de er implementeret rundt i verden. Så det er ikke et spørgsmål om vi vil bruge teknologien, men mere et klinisk, moralsk eller værdimæssigt funderet spørgsmål om hvordan vi vil bruge dem.

Ifølge RFID healthcare consortium[1] i USA er de ti vigtigste brugsmønstre i forhold til sporing følgende:

1. Sporing af mobile aktiver / aktivers tilgængelighed (Tracking mobile assets / asset availability)
2. Patientflow / forbedret facilitetsanvendelse (Patient Flow / improved facility utilization)
3. Ansattes tilgængelighed / Ansatte under tvang (Staff availability)
4. Logistikkædestyring / tilgængelighed af kritiske enheder (Supply chain management / critical item availability)
5. Sterilbehandling (Sterile Processing)
6. Forbedret hygiejne / infektionskontrol (Improved Hygiene / infection control)
7. Temperaturmonitorering (Temperature Monitoring)
8. Kobling af Mor og barn/flugt (Mother and Child pairing / elopement)
9. Business Intelligence
10. Support af kvalitetssystemer (Quality Systems support)

Dette er de områder som der er erfaring med i USA at spore, og hvor man har dokumenterede resultater på effektivitet, kvalitet, optimering, patientsikkerhed mm.

Artiklen om de ti vigtigste brugsmønstre er skrevet af direktøren fra Wavemark og jeg har oversat og skrevet videre på den oprindelige artikel.

 

Nedenfor er de mest relevante brugsmønstre kort beskrevet.

Sporing af mobile aktiver / aktivers tilgængelighed

Det mest kendte eksempel er sporing af infusionspumper, både af deres placering og deres tilgængelighedsstatus, fornødne service, vedligeholdelse osv. Fordelene er større tilgængelighed af dyre enheder, mindre distraktion hos de ansatte, der skal lede efter enhederne, lavere serviceudgifter, reduceret udstyrstab og højere patientsikkerhed gennem automatiserede vedligeholdelsesprocesser og godkendelse. Teknologien for dataindsamling er oftest RFID tags med sonar eller infrarøde sensorer, der giver højere præcision i lokationssporing.  Det anvendte sporingssoftware med en kortlignende brugerflade (ofte benævnt som et lokalt GPS-system for hospitalet) alarmerer ved varetagelse af særtilfælde (exception management) baseret på realtids data fra sensornetværket og de definerede operationsstandarder for rengørings- og vedligeholdelsesprocedurer (SOPs).

Patientflow / forbedret facilitetsanvendelse

Det mest kendte eksempel fra det intelligente hospital[2], er sporing af patientens færden gennem hospitalet til eller fra en behandling og forståelsen af, om de er hvor de skal være på et givent tidspunkt. Fordelene ved denne synlighed ligger i patientsikkerhed, facilitetsanvendelse, effektivitet hos de ansatte og patienttrivsel. Teknologien for dataindsamling er oftest aktive RFID-tags med sonar eller infrarøde sensorer, der giver højere præcision i lokationssporing. Workflowsoftware er også afgørende for at observere undtagelser fra det forventede workflow, administrere anvendelse af faciliteter og ansatte såvel som at levere kvalitetsmålinger for hver patientoplevelse.

Ansattes tilgængelighed / Ansatte under overfald

Det mest almindelige eksempel er sporing af den nærmeste og relevante ansatte til en nødsituation. Den anden almindeligt kendte sag er muligheden for hospitalsansatte at kalde på øjeblikkelig assistance, hvis de er under nogen form for overfald. Fordelene ved denne synlighed er hurtig sagsbehandling, der øger patientsikkerhed og trivsel, bedre og mere målrettet kommunikation, højere effektivitet og større tryghedsfølelse hos de ansatte såvel som overordnet effektivitetsforbedring af hospitalet. Dette skal dog balanceres op imod de ansattes privathedsrettigheder. Dette emne skal adresseres proaktivt for at reducere bekymringerne ved enhver udrulning.  Teknologien for dataindsamling er oftest aktive RFID-tags med sonar eller infrarøde sensorer, der giver højere præcision i lokationssporing. Responsen på et nødstilfælde og kommukationsevner samt workflow software er nødvendige for at opfylde de forventede fordele.

Logistikkædestyring / tilgængelighed af kritiske enheder

Det mest almindelige eksempel på dette, er udløb/tilbagekaldelse af kritiske enheder. Systemet monitorerer lagerplacering og brug i realtid og gør det muligt at opdage udløbet eller tilbagekaldt udstyr lang tid før de skal bruges og også ved at skabe en audio/visuel alarm hvis nogen prøver at benytte dette udstyr ved en behandling. Det givne software giver også muligheden for nem bestilling ved at kontrollere tilgængeligt lagerinventar sat op imod faste par levels. Over tid justeres disse par levels baseret på softwarelogik der afstemmer optimale lagerplaceringer baseret på faktisk brug.  Teknologien for dataindsamling er oftest passiv RFID-teknologi i kombination med smartkabinetter og sporingsstationer for brug. ROI'en (return on investment) på disse systemer er signifikant og kan som regel måles efter måneder.

Sterilbehandling

Det mest almindelige eksempel på dette er sporing af OP instrumenter og at sørge for at de er tilgængelige og sterile. Sporing af endoskoper er et andet eksempel hvor løsningen kan bekræfte både placering af samt status på endoskopet. Fordelene ved denne synlighed er de samme som ved det første eksempel, men de har yderligere fordele i patientsikkerhed der er kædet sammen med en detaljeret forståelse for det workflow der eksisterer i de specialiserede områder af hospitalet, hvor disse OP instrumenter benyttes. Teknologien for dataindsamling er som regel kemisk mærkede stregkoder.

Forbedret hygiejne / infektionskontrol

Det mest almindelige eksempel på dette er overvågning af håndvaskning. Det er en fremtrædende årsag til infektion og beskidte hænder kan mærkbart reduceres ved at implementere en løsning for hygiejneoverholdelse. Den største fordel er patientsikkerhed såvel som sikkerhed hos de ansatte.  Teknologien for dataindsamling er oftest aktive RFID-tags med sonar eller infrarøde sensorer, der giver højere præcision i lokationssporing.

Temperaturmonitorering

Det almindelige eksempel på brug af dette er monitorering af kølningsudstyr der holder kritisk udstyr indenfor den sikkerhedstemperatur standarden foreskriver. Denne løsning hjælper hospitalet med at imødegå de regulativer der er omkring vedligeholdelse af kritisk udstyr ved den rette temperatur. Teknologien for dataindsamling er oftest aktive RFID-tags med temperatursensorer.

Kobling af Mor og barn/flugt

Den almindelige brug er at sikre, at mor og datter matches og at der ikke eksisterer nogen tvivl om, hvis baby det er. En anden brug er fokuseret på sikkerhed og sikring at ingen anden end moderen forlader afdelingen med barnet. Fordelene er fred i sindet for alle involverede - både patienter og ansatte såvel som effektivitet og patientsikkerhed. Teknologien for dataindsamling er oftest aktive RFID-tags med sonar eller infrarøde sensorer, der giver højere præcision i lokationssporing.

Business intelligence

Det mest almindelige eksempel er ved at kigge på patient flowdata over tid for at se hvordan man gør hospitalet mere effektivt. Andre eksempler kan være at benytte sig af det indsamlede data til at finde infektionsmønstre eller andre patientsikkerhedsspørgsmål, der kan spores ved at monitorere patienter, ansatte, udstyr og forsyning.

Support af kvalitetssystemer

Den indsamlede data fra alle sensorer i det intelligente hospital leverer et vigtigt feedbackloop til alle og enhver af de kvalitetssystemer hospitalet benytter sig af.  Uanset om institutionen bruger Sigma, LEAN eller en helt anden tilgang til kvalitetsstyring, så kan den indsamlede data gøre en forskel.

---

[1] http://www.rfidba.org/rhcc/rfid-healthcare

[2] http://intelligenthospital.org/

Klinisk IT - hvad driver dig?

IDC's HealthcareSummit 2013 blev gennemført i London d. 10-11. september. Det var en storslået oplevelse, hvor specielt IDCs fokus på forskning og evaluering var i højsædet. Jeg holdt en key note speech omkring sygehusbyggeri i Danmark og mere konkret om byggeriet i Odense og det Digitale hospital. Det gav mig en mulighed for, at tale om den metode vi på Nyt OUH, har benyttet frem sommerferien, og hvorledes vores digitale strategirapporter blev udfærdiget og afleveret til normalsystemet. Jeg talte også en del om den kliniske rejse, og hvorledes målsætninger via sygehusbyggeriet vil aktualisere ændringer i sundhedssektoren.

Ud over, at der var en del spændende oplæg og emner på programmet, så fik jeg en særdeles stor overraskelse til gallamiddagen. Via en video linje talte Eric Dishman fra Intel  om, at sundhedsydelser skal være en holdsport i stedet for siloer og individuelle ydelser designet til passive patienter. Jeg har aldrig hørt en så personlig og gribende historie, der handlede om Erics sygdomsforløb og hvordan "personel healthcare", hjalp ham og reddede hans liv.

Der er ingen tvivl om hvad der driver Eric i det daglige arbejde hos Intel. Han formår at sige og oversætte alt hvad jeg mener, føler og arbejder for i mit arbejde på en simpel og ufattelig nærværende facon.

Jeg har fundet Eric i en anden sammenhæng (Ted Talks), hvor han giver det samme foredrag. Hvis du arbejder indenfor sundhedsvæsnet og måske endda med digitale løsninger og IT, så afsæt 15 min af dit liv og bliv inspireret. Se klippet her.

IT i sundhedsvæsnet handler om liv og død, IT i sundhedsvæsnet har potentialet til og skaber bedre sundhed for alle, IT i sundhedsvæsnet muliggør et skifte fra "volume based healthcare" mod "value based healthcare", IT i sundhedsvæsnet handler og at skabe et bedre liv for alle mennesker, IT i sundhedsvæsnet giver bedre behandlingsmetoder, IT i sundhedsvæsnet giver bedre, mere effektive og sammenhængende forløb - IT i sundhedsvæsnet er sjovt. 

Hvad driver dig hver dag?