Automatiseret logistik og færre decentrale depoter forudsætter fælles eje på udstyr

Med nye måder at fremføre varer, et nyt decentralt automatiseret lagersystem (miniload), AGV samt mulighed for just in time levering af varer, procedurepakker og udstyr kan man omlægge og overgå fra afdelings ejet udstyr til fælles ejet udstyr. Ordet fælles eje er for mange afdelinger ikke et begreb der er positivt. Man har erfaringsmæssigt holdt meget på sit eget udstyr, købt det for egne budgetter og måske købt specifikt eller special tilrettet udstyr til lige netop ens eget speciale. Med fælles eje ligger der en naturlig præmis omkring standardisering, som mange afdelinger og medarbejdere på danske hospitaler nok ikke er vilde med. Desuden er det oftest benyttede argument, at ved fælles eje så passer man ikke så godt på udstyret, som man ville gøre hvis det var lokalt erhvervet og ejerskabet dermed lå hos den enkelte afdeling.

Ovenstående argument mener jeg bunder i en fejlagtig præmis. Dette skyldes to ting. Vores konkrete erfaringer med fælles eje tilsiger at man behandler fælles udstyr lige så ømtåleligt som hvis det var lokal ejet. Eksempelvis fælles tryksår madrasser eller fælles biatrisk udstyr behandles fint og i overensstemmelse med hvad man kan forvente. Derudover mener jeg argumentet er en hån mod vores ansvarsbevidste og kvalitets fokuserede medarbejdere. Tænk at påstå (og det er en påstand) at man vil være et svin med noget udstyr, bare fordi ejerskab er på sygehus niveau og ikke på afd niveau. Jeg mener det er et useriøst argument.

Men hvordan kommer man i gang med at få et grundlag for hvorfor man skal flytte ejerskabet og skabe fælles ejet udstyr og hvad skal man være opmærksom på? Det ene er, at studier i USA og Norge har påvist, at mængden af udvalgt udstyr kan reduceres med op til 20 pct. Dette skaber en besparelse i indkøb, vedligeholdelse og drift da afdelingerne ikke køber decentralt ind til lager – just in case så at sige.

Derudover vil man kunne servicere og rengøre udstyret centralt, så det kliniske personale ikke skal bruge tid på dette. Man sender det urene udstyr af sted med en miniload og det klargøres og returneres i miniload af ikke klinisk personale. Lidt populistisk sagt flytter man opgaver så eksempelvis sygeplejersken har mere tid til pleje og ikke bruger den på administrative og servicerelaterede opgaver.

Derudover er fælles eje på en stor del af udstyret en forudsætning for et automatiseret logistiksystem som miniload. Hvis miniload kun skulle indeholde forbrugsvarer, opnår man ikke den gevinst som man håber på. Derudover vil man stadig skulle have store depotrum på alle afdelinger, hvilket ikke planlægges på nyt OUH.

Så alt i alt bør man i de nye sygehusbyggerier tage en snak om fælles eje. Når man skal vurdere hvilket udstyr der egner sig til fælles eje, har udstyrssporet på Nyt OUH projektet lavet en tjekliste som man skal benytte til, at vurdere konkret udstyr ud fra.

Vurder udstyret efter følgende områder:

• Er udstyret mobilt/stationært
• Er udstyret teknisk følsomt ved transport
• Er udstyret generelt eller afdelingsspecifikt i sin funktion
• Kræver udstyret kalibrering ved flytning og opsætning
• Kræver udstyret ekspert kompetencer ved opsætning
• Kræver udstyret ekstra rengøring ved flytning og opsætning
• Kræver udstyret special installationer i rummet hvor det skal benyttes
• Udstyrets størrelse