IDC's HealthcareSummit 2013 blev gennemført i London d. 10-11. september. Det var en storslået
oplevelse, hvor specielt IDCs fokus på forskning og evaluering var i højsædet. Jeg holdt en key note speech omkring sygehusbyggeri i Danmark og mere konkret om byggeriet i Odense og det Digitale hospital. Det gav mig en mulighed for, at tale om den metode vi på Nyt OUH, har benyttet frem sommerferien, og hvorledes vores digitale strategirapporter blev udfærdiget og afleveret til normalsystemet. Jeg talte også en del om den kliniske rejse, og hvorledes målsætninger via sygehusbyggeriet vil aktualisere ændringer i sundhedssektoren.
Ud
over, at der var en del spændende oplæg og emner på programmet, så fik jeg en særdeles stor overraskelse til gallamiddagen. Via en video linje talte Eric Dishman fra Intel om, at sundhedsydelser skal være en holdsport i stedet for siloer og individuelle ydelser designet til passive patienter. Jeg har aldrig hørt en så personlig og gribende historie, der handlede om Erics sygdomsforløb og hvordan "personel healthcare", hjalp ham og reddede hans liv.
Der er ingen tvivl om hvad der driver Eric i det daglige arbejde hos Intel. Han formår at sige og oversætte alt hvad jeg mener, føler og arbejder for i mit arbejde på en simpel og ufattelig nærværende facon.
Jeg har fundet Eric i en anden sammenhæng (Ted Talks), hvor han giver det samme foredrag. Hvis du arbejder indenfor sundhedsvæsnet og måske endda med digitale løsninger og IT, så afsæt 15 min af dit liv og bliv inspireret. Se klippet her.
IT i sundhedsvæsnet handler om liv og død, IT i sundhedsvæsnet har potentialet til og skaber bedre sundhed for alle, IT i sundhedsvæsnet muliggør et skifte fra "volume based healthcare" mod "value based healthcare", IT i sundhedsvæsnet handler og at skabe et bedre liv for alle mennesker, IT i sundhedsvæsnet giver bedre behandlingsmetoder, IT i sundhedsvæsnet giver bedre, mere effektive og sammenhængende forløb - IT i sundhedsvæsnet er sjovt.
Hvad driver dig hver dag?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar