Gevinstrealisering ved indførsel af ny teknologi (Benefits Management): blog indlæg nummer 4 om teknologi anvendelse i sundhedsvæsnet.

Jeg har lige læst et speciale fra Århus Universitet, omkring gevinstrealisering ved IT projekter. De studerende benævnte området som BenefitsManagement (gevinstrealisering ), og er et særdeles relevant og alment område, som mange organisationer bør arbejde med.  Ikke mindst i sundhedssektoren. Jeg har ofte undret mig over, at i et så forskningstungt og evidens baseret system som sundhedssektoren er, hvordan kan man så indføre nyteknologi, nye processer omkring teknologien samt nye kompetencer hos medarbejderne, uden at kende til evidensen eller bare effekten på produktivitet eller måske kvaliteten.

I øjeblikket implementeres der IT i det danske sundhedsvæsen som aldrig før. I Region Syddanmark er den regionale projektportefølje på mere end 50 store og små projekter, så der bruges millioner og milliarder på landsplan – og hvad får vi ud af det? Tjaa sat på spidsen så ved vi det faktisk ikke!

Benefits Managemet er defineret i bogen ”Benefits Management – How to increase thebusiness value of your IT projects” skrevet af Ward, J. & Daniel, E. 2012 som: 

“The process of organizing and managing such that the potential benefits arising from the use of IT are actually realized” (side 8)

”Processen, hvor man organiserer og leder på en sådan vis, at potentielle fordele/værdi af brugen af IT realiseres” – frit oversat

Benefits Management handler altså om, at identificere og høste den værdi som et givent projekt har potentialet til at realisere. I øjeblikket igangsættes stort set ingen projekter i Region Syddanmark uden, at der er udfærdiget en business case. Men hvorledes prioriteres projekterne overfor hinanden? Og arbejdes der i tilstrækkelig grad med hvilken værdi et givent projekt kan realisere.  Måske.

Men når så systemet, teknologien eller udstyret er implementeret, hvorledes sikrer man sig så, at de gevinster der blev beskrevet i business casen realiseres. ? Der har nok været en tendens til, ikke at lave denne effektvurdering, evaluering eller på anden vis måle på, om det man troede man fik ud af et projekt, også var det man kunne realisere og dermed høste værdien. Traditionelt set bliver værdien opsamlet usynligt af driftsorganisationen som mere kvalitet eller lignende – pointen er, at vi ved som oftest ikke hvad værdien er og dermed kan den ikke realiseres.

Med Nyt OUH projektet har staten, i form af Ekspertudvalget,udstukket nogle rammer for de nye sygehusbyggerier. Reduktion af senge kapacitet, forøgelse af produktivitet osv. Det skal det eksisterende hospital og projektorganisationerne arbejde på allerede nu. For en reduktion i sengekapaciteten på 20 pct. kan ikke foregå den dag man flytter i de nye bygninger. Det kræver en lang række nye digitale (og andre) løsninger for, at man er klar ved udflytningen. Organisationen skal så at sige reducere i mængden af senge i årerne op til udflytningen således, at man direkte kan flytte ud i det nye hospital. Som skrevet i det tidligere blogindlæg, kræver den slags projekter ændrede processer og kompetencer – så for at nå det, har vi travlt. Men en forudsætning for, at dette kan ske er, at man måler på de initiativer, digitale og analoge, som man igangsætter og implementerer dem således, at man kan lukke sengene og ikke bare lade stå til, for at blive i ovenstående eksempel. Hermed også muligheden for at lukke projekter der ikke giver den ønskede værdi, måske på trods af deres positive effekt på andre områder.

Det krævede to meget dygtige, flittige og velforberedte studerende at få mine øjne op for problemstillingen igen. (Jeg gav dem karakteren 12 for resten). De har introduceret mig til området på ny, på en akademisk og struktureret facon. Vejen er brolagt med uanede mængder af fordele og værdi ved digitalisering – vi har alle en forpligtigelse til at forfølge disse benhårdt, samt have modet til at realisere disse på en evidensbaseret, ordentligt og faglig facon. 

Ward & Daniel er et godt sted at starte.!