torsdag den 20. september 2012

Flytteomkostninger på Nyt OUH


"Det kan ikke betale sig at flytte udstyret". Sådan lyder det ofte når man taler om udstyrsplanlægning på Nyt OUH. Virkeligheden er dog, at en stor del udstyr på det eksisterende OUH vil ved udflytningsdatoen skulle flyttes med ud på det nye sygehus.

Da de samlede flytteomkostninger kommer op i et tre cifret millionbeløb og at finansieringskilden ikke er afklaret, besluttede vi i projektorganisationen os for, at beregne hvad vi reelt taler om. Vi tog udgangspunkt i det eksisterende udstyr det er på OUH i dag. Dels fordi vi ikke kender til hvilket udstyr der vil være om 10 år, men også at ud fra en "nu-situation" kan vi fremskrive mod det nye. Med andre ord har vi et udgangspunkt som vi fremskriver.

Arbejdet tog sit udgangspunkt i den kortlægning af eksisterende udstyr og dets indkøbspris, mængde, flyttemulighed, størrelse etc. som vi har foretaget i foråret. Flytteomkostningerne for IT blev beregnet på to måder. Ca halvdelen af udstyret vurderet at leverandøren og så ganget op med det antal eksisterende OUH har erhvervet. Den anden del er beregnet ud fra en nedbrydning i aktiviteter som skal til for at flytte udstyret. Dette kunne være aktiviteter som: Find udstyr, nedtag udstyr, opsæt udstyr, test m.fl. Tiden herfor blev lagt sammen og ganget op med mængden.

Konklusionen er at de samlede flytteomkostninger for udstyr på OUH (medico, IT, løst- og teknisk inventar) udgør kun 30 pct af det beløb vi først antog var realistiske (5-6 pct af indkøbsprisen). Så ud fra en meget snæver økonomisk betragtning, ja så bør OUH flytte en stor mængde af deres eksisterende udstyr. Hvem der betaler for selve flytningen bliver afklaret i efteråret. Men nu har man i det mindste en grundlag at tale ud fra.

Der er selvfølgelig også andre parametre end de rene flytteomkostninger, når vi taler om udstyret. Disse kunne være eksempelvis være driftstab og lignende. Disse parametre skal udstyret også vurderes ud fra således, at vi samlet set kan vurdere udstyret eller udstyrskategorierne og lave flytte-, genanskaffelse, bortskaffelse eller opgraderingsplaner.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar