IT handler ikke om teknologi, men derimod om mennesker og processer. Den handler også om data, information og viden samt tilgængeligheden af samme. Så når Den Digitale vision for Nyt OUH påstår at IT systemer er en forudsætning for videnskredsløbet på Nyt OUH. It skal være for alle, mellem alt, til alt, over alt, altid, så er det reelt ikke en digital vision for Nyt OUH – det er en vision for viden. IT bliver en (af mange) løsninger som kan hjælpe en organisation som et hospital til at nå sine forretningsmål, herunder sin forretningsvision. Hvis ikke dette er udviklingsperspektivet: At organisations og menneskelige processer fylder mere end IT, ja så ender vi som min bekendte Hal Wolf fra Kaiser Permanente ofte belærer mig: OO + NT=COO
Men IT er også, som nævnt ovenfor, processer og mennesker.
Noget som mange snakker om, men få forholder sig til ved et it projekt eller et
forretningsudviklingsprojekt. Obrian og Marakas har i bogen ManagementInformation Systems (10th edt) en figur de har adopteret fra Grant Norris mfl.
Figuren viser hvilke elementer som man bør være opmærksom på ved change
management. Altså selve navngivningen af figuren henviser ikke til It, men
derimod til forandring. Figuren er et koordinatsystem som på x-aksen er opdelt
i teknologi, processer og mennesker, mens y-aksen er opdelt i drift of
strategi.
Jo længere man kommer ud af x-aksen des sværere er det at
implementere. Så at vurdere og indføre et IT system er nemmest, hvis man
betragter den opgave som ren IT. IT udvælgelse, installation, krav spec etc.
Det næst sværeste er at ændre de processer der omgiver et givent IT system.
Hvis man fastholder samme proces og organisering, men med et nyt IT system, så
optimeres der ikke, og mulige gevinster forsvinder. Strøm til papir så at sige.
Den sidste er at ændre brugerne, uddanne dem og fastholde dem i nye måder at
tænke på, nye måde at bedrive deres forretning på samt sikre at de fastholdes i
dette nye perspektiv. Proces og mennesker i figuren er ikke direkte relateret
til IT – det er relateret til forretningen og de medarbejdere der befinder sig
i den. Det er her det er sværest at bedrive forandringsledelse (change
management i figuren).
Kilde. http://ebiz-wiki.com/index.php/Change_Management
Men det er også her, man som virksomhed kan bestemme
eksempelvis hvordan man vil levere sine ydelser, hvem der skal gøre det og på hvilke vilkår.
IT
hjælper med at indfri forretningsmålene og visioner. Så fokus på forandring af processer og mennesker
(organisation) bør have højeste prioritet ved indførslen af ny teknologi. For
som Hal påstår:
OO + NT=COO
Old
Organization + New Technology = Costly Old Organisation
Ingen kommentarer:
Send en kommentar