Logistik på Nyt OUH i fire perspektiver

Logistik på OUH og Nyt OUH fylder rigtig meget. Mest fordi, det nye logistik koncept er banebrydende nyt, men også fordi det spiller en yderst central rolle for andre processer - herunder ikke mindst de kliniske.

Det har dog været svært, at adskille hvilken type logistik man snakker om. Er det det interne vareflow på hospitalet, eller er det vareflowet fra leverandør til hospital.? Er det den fysiske transportenhed AGV eller er det styresystemet? eller er det integrationen digitalt mellem logistiksystemet og et evt klinisk støttesystem? Af samme årsag, har jeg forsøgt at lave en simpel opdeling i logistikområdet således, at vi bedre kan målrette vores beslutninger og dialog om emnet.

Logistik til og fra et hospital kan opdeles i to større klumper. Den ene er området fra leverandøren til et depot og frem til hospitalets matrikel. Det andet store område er hospitalets interne logistik når varerne er leveret til matriklen. Den eksterne logistik omhandler eksempelvis fælles indkøb, leverandørstyring, ompakning, fælles central lager mens den interne omhandler hvorledes varerne kommer fra et modtageområde og helt ud til de medarbejdere der skal benytte dem.

Figur 1: Forholdet mellem ekstern logistik og intern logistik

Derudover kan man opdele logistik i to yderligere områder. Den fysiske logistik. Det vil sige depot faciliteter, AGV robotter, rørpost osv. Samt den digitale understøttelse som skal sikre, at logistiksystemets elementer fra leverandør til varen er leveret på en given afdeling, hænger sammen som ét homogent system.

Det skal understreges at opgaven med at binde digitale systemer sammen i et integreret netværk således, at logistikken fra leverandør til hospital og internt fremstår homogent og som ét samlet system, er en ekstrem stor opgave. Arbejdet med at konkretisere, analysere, beskrive, gennemføre, teste og i sidste ende implementere den digitale understøttelse bør derfor igangsættes så tidligt så muligt i byggeprojekterne. Arbejdet vil ligeledes afdække system mangler på de eksisterende hospitaler, samt kunne bidrage med krav til nyt udstyr der indkøbes allerede i dag. Dette kunne være krav om, at nyt udstyr kan kommunikere efter specifikke standarder eller understøtte specifikke integrationsteknologier.

Ved at opdele logistik på hospitalerne i hovedområderne ekstern/intern samt fysisk/digitalt få man følgende figur.

Figur 2: Fire hovedområder indenfor logistik

En række elementer indenfor hvert af de fire hovedområder kan hospitalerne være fælles om at etablere i regionerne eller i Danmark. Det skal dog bero på en konkret vurdering, da det i høj grad kommer an på de forudsætninger en eventuel fælles opgave indgås på samt eksempelvis, hvornår et givent element skal tages i brug. Nedenfor er hver hovedområde kort beskrevet.

Eksternt fysisk

Den eksterne fysisk logistik omhandler det fysiske flow af varer og hvorledes dette kan ske. Det omhandler også leverandørstyring, udvælgelse og harmonisering af varer samt eventuelt etablering af et centrallager for alle hospitaler i Region Syddanmark. Ydermere handler det om konkret flytning af varer fra leverandører, til lager til OUH.
 

Eksternt digitalt

Den eksterne digitale logistik omhandler hvorledes man digitalt understøtter kommunikation med leverandørerne, etablering af udbudsportal, sporing af varer, fælles bestillingssystem og fælles indkøbssystem, fælles overvågning, fælles drift.
 

Intern fysisk

Den interne fysiske logistik omhandler de systemer som skal transortere varer internt på hospitalet, herunder de fysiske installationer.

Intern digitalt

Den interne digitale logistik omhandler specielt integrationer mellem logistiksystemer samt integrationer mellem eksempelvis kliniske systemer og logistik systemer. Såfremt der skal ske en automatiske genopfyldning af varer, skal dette evt ske via en konkret handling i et bookingsystem. Eksempelvis automatisk pakning af udstyr til et dagsprogram på et OP afsnit baseret på bookinger i EPJ/booking system.