Er dit nye sygehus super?

Pressen har opkaldt de nye sygehuse i Danmark til supersygehuse. Det er et meget ambitiøst ord – super – at benytte og ansvaret hviler derfor også tungt på alles skuldre om at indfri disse høje forventninger.  Men er det reelt supersygehuse vi bygger? Lad os lige først slå fast hvad ordet super egentlig betyder.

Ifølge http://www.denstoredanske.dk/ betyder super følgende:

super-, (lat. 'over'), latinsk og internationalt præfiks, som betegner beliggenhed, grad eller værdi, jf. supermagt, som er en særlig magtfuld stormagt; bruges også med forstærkende hensigt i dagligdags udtryk som supergodt.

Vi har altså at gøre med et begreb, der kan sammenlignes med fortræffelig, fantastisk ifølge Gyldendals røde ordbog.  Super har en forstærkende effekt står der, hvor det øger en given værdi hos det ord det sættes foran. Som i eksemplet ovenover, så må supergodt alt andet lige være bedre end bare godt. Lad os lige tage to eksempler

Det første er fra vores stjernehimmel:

nova, (af lat. (stella) nova 'ny (stjerne)', femininum af novus 'ny'), stjerne, hvis lysstyrke i løbet af få dage bliver fra tusinde til en million gange større. I løbet af måneder, for langsomme novaer år, falder lysstyrken gradvis til det normale for stjernen.

En supernova er en stjernes definitive undergang i en dommedagseksplosion. Ved eksplosionen frigøres al den energi, som stjernen ellers ville have været milliarder af år om at udsende. Derfor øger den sin lysstyrke enormt og kan kortvarigt overstråle en hel galakse.

Det ene er en langsom stigning i intensitet og lysstyrke for til sidst at returnere til oprindelig styrke. En supernova er en dommedagseksplosion der på kort tid kan overstråle en hel galakse. Se det er da super.

Det andet eksempel er ordet mand og supermand. Supermand er kendetegnet ved, at han har (super)kræfter, røntgensyn, er usårlig, kan manipulere tiden og har en super moral der medvirker til, at han bekæmper ondskab og redder verden gang på gang. Supermand er altså ikke en hvilken som helst mand – nej han er en supermand i kraft af hans superbe egenskaber.

Så et supersygehus må alt andet lige også være noget væsentligt mere end et sygehus. Men som med supermand og hans kræfter, syn osv, hvad kendetegner så et supersygehus og er vi i gang med at bygge dem eller er vi i højere grad ved at bygge minimalt forbedrede sygehuse som ikke gør sig fortjent til titlen som super. Jeg kan ofte komme i tvivl.

For hvad er et supersygehus. Ekspertudvalget har peget på områder de mener, kendetegner et supersygehus. Man skal indhente for Nyt OUH, 8 pct effektiviseringsgevinst, at brutto/nettofaktoren er 2 på m2, at man har enkeltmandsstuer, at produktiviteten stiger og der bliver omlagt behandling til dagkirurgi og dermed muliggør en lukning af små 20 pct senge. Meget konkret men nok ikke det fulde billede.

Nyt OUHs vision forsøger sig også at definere supersygehuset, men hvis man skal et skridt dybere hvad kendetegner det så mere konkret for hver enkelt der kommer i berøring med supersygehuset?

Man kan med fordel opdele diskussionen i grupper:

Bespisning og køkken (for at tage en aktuel debat). Er det udelukkende brug af økologisk mad, er det valgfrihed for patienten angående retter og spisetid, er det fokus på ernæringsrigtig og sund mad i relation til diagnose, er det bavarng af danske arbejdspladser?

Hvad er super indenfor produktivitet og budgetter? Er det et afregningssystem som det nuværende DRG der belønner produktivitet (healthvolume) eller er det noget andet system der belønner kvalitet (health value)?

Hvad betyder super for patienten? Hvad betyder det for arbejdsmiljøet, IT, digitalisering, udstyr behandling, forskning osv. Er det en del af supersygehuset at patientens hele forløb fra praksis->sygehus->kommune fungerer mere helhedsorienteret? 

Lige nu er en del af svarerne at finde i Nyt OUHs koncepter. Men er det virkeligt super?

Det kunne være interessant, når nu politikerne er supersygehusenes egentlige fædre, at høre deres holdning til hvad er et supersygehus for DIG? Der findes ikke et bedre tidspunkt en efter en  valgkamp – for hvis ikke politikerne tager begrebet super alvorligt og udstikker retningen, så er risikoen at vi bygger nye sygehuse baseret på det sikre, baseret på den drift vi kender i dag, den organisering og den teknologi – og det er det ikke meget super over.

Så hvad er et supersygehus for dig?

Fremtidens borger er digitalt forbedret og monitoreret hele døgnet

Den sidste uudnyttede ressource i det danske sundhedsvæsen er patienten og de pårørende. I fremtiden vil opgaver, der i dag udføres af hospitaler og praktiserende læger samt kommuner, skulle varetages af patienten selv eller dennes pårørende. Man kan ikke udelukke, at med den korrekte teknologiske understøttelse, vil patienterne være i stand til at monitorere egen sundhedstilstand samt være indlagt i eget hjem og der tage vare på egen behandling i samspil med det relevante sundhedspersonale. At patienterne ikke er bange for ny teknologi på sundhedsområdet, har jeg tidligere skrevet om, så det er ikke her udfordringen nødvendigvis er placeret.

Så hvordan ser tendensen ud? Den går i mod, at borgere og patienter i højere grad genererer og opsamler sundhedsdata om sig selv, færden, søvn rytme, motionsvaner, ernæring osv.og udstiller disse til hele verden.

Så for at foretage et skifte mod, at patienten og borgeren bliver en aktiv medspiller i eget forløb, i stedet for en passiv modtager – ja der er ikke langt. Vi er i gang med at øve os på, at opsamle og monitorere vores egen sundhedstilstand. Nu gælder det for sundhedsvæsnet om at høste disse gevinster og vurdere hvorledes disse data kan indgå i fremtidens behandling.

Sam Gaddis har skrevet en fantastisk artikel om, hvorledes vi som borgere er i gang med at indkøbe teknologi til egen monitorering. Denne artikel er benævnt: Wearable tech: It’s not a device, it’s a system. Han skriver om hvorledes disse nye enheder kan indgå I et system således, at et armbånd taler sammen med mobiltelefon, en webside og I sidste ende måske en patientjournal eller omsorgssystem? Sam Gaddis eksempler er de nye armbånd som kan være forklædt som et ur, men som også for nogens tilfælde kan monitorere aktivitet og antal skridt, hjerterytme, puls, søvnrytme osv. Vi har her at gøre med en teknologi i ekstrem høj udviklingsfart, hvor nye funktionsområder præsenteres månedligt og flere og flere borgere indkøber og disse systemer.

Han nævner eksempelvis:

• Jawbone
• Fitbit
• Nike Fuelband

Der findes armbånd som efterhånden er ret elegant designet, så de fleste kan gå med dem uden at ødelægge deres personlige stil.

Disse systemer er sammen med tendensen om The internet of everything eksempler på hvorledes fremtiden kan se ud. Altså hvor vi monitorerer mere og mere omkring vores sundhedstilstand, vores aktivitet og stiller det potentielt til rådighed for alle andre via dedikerede sites på nettet eller deler det på tværs af disse teknologier. Alt kobles sammen og dermed skabes grundlaget for, at data kan skabe værdi afhængig af den situation de skal indgå i.

Der gik ikke mange år fra Apple præsenterede Iphone til stort set alle unge som gamle ejede en smartphone. Så at påstå, at teknologi ikke tages i brug af forskellige grupper af borgere eller patienter er efterhånden noget der hørte fortiden til. Monitorering og opsamling af data om en selv, at udstille disse data til hele verden og på den måde skabe uanede mængder af relevante (sundheds)data vil være en del af vores fremtid og måske allerede en del af nutiden. Lige om lidt vil vi også kunne måle iltmætning (saturation), blodtryk, ekg, temperatur osv, – hvordan vil vi som sundhedsvæsen udnytte disse data, er så det nye store spørgsmål. 

Ny IT sundhedsplatform til 50 pct af Damarks befolkning

Hvem vil være milliardær? Vinderen af kæmpe EPJ-ordre afsløres i dag.

Sådan skriver version2.dk på sin forside i dag, og det er ikke helt forkert. I dag afsløres vinderen af Europas største IT udbud indenfor sundheds IT i 2013. En samlet sundhedsplatform med alt hvad der til hører skal leveres til Region Hovedstaden og Region Sjælland, hen over de næste 3-5 år. Samlet kontraktsum er på 1 milliard.

Det vil ændre landskabet indenfor sundheds IT markant i DK, når ca 50 pct af DK befolkning får samme understøttende IT løsning. Nye udenlandske leverandører er med i opløbet, og med ét slag, kan de få en markedsledende position i Danmark. Det er spændende grænsende til det absurd spændende.

Måske er dagen i dag, den dag vi vil kigge tilbage på, og identificere som tidspunktet hvor rejsen mod ét fælles system i hele Danmark begyndte. Eller også kuldsejler projektet som tidligere er sket i hovedstanden og andre regioner, når for store IT brød er blevet slået op. Men at gå efter stjernerne, søge det optimale og i den grad designe en sammenhængende og understøttende platform til vores kliniske personale - se det er værd at tage hatten af for, og som bør aftvinge respekt hos enhver i vores branche.

Jeg håber så de kan levere varen, så det hele ikke endte som et powerpoint projekt eller som endnu et lukket offentligt IT projekt.

Opdateret kl 12.11: Så er Epic valgt.

Om SundhedsplatformenSundhedsplatformen er en ny og moderne it-platform, der skal erstatte kernefunktionaliteten i de nuværende systemer i Region Hovedstaden (H-EPJ) og Region Sjælland (OPUS) med et mere fleksibelt og åbent system. Sundhedsplatformen bliver baseret på en effektiv og sammenhængende rammeløsning, der giver mulighed for at bringe sygehusvæsenet i begge regioner op på en meget høj it-standard. Sundhedspersonalets arbejde bliver papirløst, og patienten kommer i centrum.
Med Sundhedsplatformen får sundhedspersonalet adgang til alle data på den enkelte patient. Det skal sikre sammenhæng i behandlingen på tværs af sektorer. Samtidig får patienten en større rolle i sit eget sygdomsforløb ved at få adgang til alle informationer og mulighed for at booke tider for behandling og selv indtaste oplysninger i Sundhedsplatformen. Den nye platform forventes at blive taget i brug i løbet af 2016 og være fuldt implementeret i begge regioner inden udgangen af 2017.

3D-visualisering af Nyt OUH

Kom med en tur ind i det nye hospital. Projektorganisationen for Nyt OUH har i samarbejde med rådgiverkonsortiet Medic OUH produceret en kort animationsfilm, der viser en 3D-visualisering af skitserne til to centrale områder i Nyt OUH.

På videoen kommer man ind gennem indgangen i Koblingszonen, der forbinder Nyt OUH og SDU, og tager også en tur hen ad Vidensaksen, der er rygraden i det kommende hospital.

Automatiseret logistik og færre decentrale depoter forudsætter fælles eje på udstyr

Med nye måder at fremføre varer, et nyt decentralt automatiseret lagersystem (miniload), AGV samt mulighed for just in time levering af varer, procedurepakker og udstyr kan man omlægge og overgå fra afdelings ejet udstyr til fælles ejet udstyr. Ordet fælles eje er for mange afdelinger ikke et begreb der er positivt. Man har erfaringsmæssigt holdt meget på sit eget udstyr, købt det for egne budgetter og måske købt specifikt eller special tilrettet udstyr til lige netop ens eget speciale. Med fælles eje ligger der en naturlig præmis omkring standardisering, som mange afdelinger og medarbejdere på danske hospitaler nok ikke er vilde med. Desuden er det oftest benyttede argument, at ved fælles eje så passer man ikke så godt på udstyret, som man ville gøre hvis det var lokalt erhvervet og ejerskabet dermed lå hos den enkelte afdeling.

Ovenstående argument mener jeg bunder i en fejlagtig præmis. Dette skyldes to ting. Vores konkrete erfaringer med fælles eje tilsiger at man behandler fælles udstyr lige så ømtåleligt som hvis det var lokal ejet. Eksempelvis fælles tryksår madrasser eller fælles biatrisk udstyr behandles fint og i overensstemmelse med hvad man kan forvente. Derudover mener jeg argumentet er en hån mod vores ansvarsbevidste og kvalitets fokuserede medarbejdere. Tænk at påstå (og det er en påstand) at man vil være et svin med noget udstyr, bare fordi ejerskab er på sygehus niveau og ikke på afd niveau. Jeg mener det er et useriøst argument.

Men hvordan kommer man i gang med at få et grundlag for hvorfor man skal flytte ejerskabet og skabe fælles ejet udstyr og hvad skal man være opmærksom på? Det ene er, at studier i USA og Norge har påvist, at mængden af udvalgt udstyr kan reduceres med op til 20 pct. Dette skaber en besparelse i indkøb, vedligeholdelse og drift da afdelingerne ikke køber decentralt ind til lager – just in case så at sige.

Derudover vil man kunne servicere og rengøre udstyret centralt, så det kliniske personale ikke skal bruge tid på dette. Man sender det urene udstyr af sted med en miniload og det klargøres og returneres i miniload af ikke klinisk personale. Lidt populistisk sagt flytter man opgaver så eksempelvis sygeplejersken har mere tid til pleje og ikke bruger den på administrative og servicerelaterede opgaver.

Derudover er fælles eje på en stor del af udstyret en forudsætning for et automatiseret logistiksystem som miniload. Hvis miniload kun skulle indeholde forbrugsvarer, opnår man ikke den gevinst som man håber på. Derudover vil man stadig skulle have store depotrum på alle afdelinger, hvilket ikke planlægges på nyt OUH.

Så alt i alt bør man i de nye sygehusbyggerier tage en snak om fælles eje. Når man skal vurdere hvilket udstyr der egner sig til fælles eje, har udstyrssporet på Nyt OUH projektet lavet en tjekliste som man skal benytte til, at vurdere konkret udstyr ud fra.

Vurder udstyret efter følgende områder:

• Er udstyret mobilt/stationært
• Er udstyret teknisk følsomt ved transport
• Er udstyret generelt eller afdelingsspecifikt i sin funktion
• Kræver udstyret kalibrering ved flytning og opsætning
• Kræver udstyret ekspert kompetencer ved opsætning
• Kræver udstyret ekstra rengøring ved flytning og opsætning
• Kræver udstyret special installationer i rummet hvor det skal benyttes
• Udstyrets størrelse

Sporing af udstyr, medarbejdere og patienter - teknologien gør det muligt - men hvordan vil vi bruge den?

Sporing, Tracking eller Real Time Location System (RTLS) er et vækstområde indenfor sundhedsvæsnet.At vide hvor et stykke udstyr er, om det er i brug og hvor meget man har er overordentlig relevant information i en klinisk situation. Med et fuldt automatiseret logistiksystem på Nyt OUH er sporing en forudsætning og man skal derfor i gang med at beskrive, designe, pilotteste, indføre og evaluere kommende sporingsteknologier. Dette i samarbejde med OUH og vores Region og sandsynligvis andre regioner. Region Midt er længst fremme og de har indgået en rammeaftale om et sporbarhedssystem.

Sporing var derfor grunden til jeg tog til USA og besøgte Veterans administration og det konsortium som leverer digitale logistik understøttelse. Digital logistik handler om, at levere en række systemer der kan understøtte den fysiske logistik i form af miniload, AGV samt rørpost. Herunder hvorledes varer bestilles, spores, genbestilles og optimeres. Sporing er en central del af dette setup og jeg vil derfor skrive lidt om det i kommende indlæg.

Jeg vil lige nævne, at sporingsteknologierne er her, de er implementeret rundt i verden. Så det er ikke et spørgsmål om vi vil bruge teknologien, men mere et klinisk, moralsk eller værdimæssigt funderet spørgsmål om hvordan vi vil bruge dem.

Ifølge RFID healthcare consortium[1] i USA er de ti vigtigste brugsmønstre i forhold til sporing følgende:

1. Sporing af mobile aktiver / aktivers tilgængelighed (Tracking mobile assets / asset availability)
2. Patientflow / forbedret facilitetsanvendelse (Patient Flow / improved facility utilization)
3. Ansattes tilgængelighed / Ansatte under tvang (Staff availability)
4. Logistikkædestyring / tilgængelighed af kritiske enheder (Supply chain management / critical item availability)
5. Sterilbehandling (Sterile Processing)
6. Forbedret hygiejne / infektionskontrol (Improved Hygiene / infection control)
7. Temperaturmonitorering (Temperature Monitoring)
8. Kobling af Mor og barn/flugt (Mother and Child pairing / elopement)
9. Business Intelligence
10. Support af kvalitetssystemer (Quality Systems support)

Dette er de områder som der er erfaring med i USA at spore, og hvor man har dokumenterede resultater på effektivitet, kvalitet, optimering, patientsikkerhed mm.

Artiklen om de ti vigtigste brugsmønstre er skrevet af direktøren fra Wavemark og jeg har oversat og skrevet videre på den oprindelige artikel.

 

Nedenfor er de mest relevante brugsmønstre kort beskrevet.

Sporing af mobile aktiver / aktivers tilgængelighed

Det mest kendte eksempel er sporing af infusionspumper, både af deres placering og deres tilgængelighedsstatus, fornødne service, vedligeholdelse osv. Fordelene er større tilgængelighed af dyre enheder, mindre distraktion hos de ansatte, der skal lede efter enhederne, lavere serviceudgifter, reduceret udstyrstab og højere patientsikkerhed gennem automatiserede vedligeholdelsesprocesser og godkendelse. Teknologien for dataindsamling er oftest RFID tags med sonar eller infrarøde sensorer, der giver højere præcision i lokationssporing.  Det anvendte sporingssoftware med en kortlignende brugerflade (ofte benævnt som et lokalt GPS-system for hospitalet) alarmerer ved varetagelse af særtilfælde (exception management) baseret på realtids data fra sensornetværket og de definerede operationsstandarder for rengørings- og vedligeholdelsesprocedurer (SOPs).

Patientflow / forbedret facilitetsanvendelse

Det mest kendte eksempel fra det intelligente hospital[2], er sporing af patientens færden gennem hospitalet til eller fra en behandling og forståelsen af, om de er hvor de skal være på et givent tidspunkt. Fordelene ved denne synlighed ligger i patientsikkerhed, facilitetsanvendelse, effektivitet hos de ansatte og patienttrivsel. Teknologien for dataindsamling er oftest aktive RFID-tags med sonar eller infrarøde sensorer, der giver højere præcision i lokationssporing. Workflowsoftware er også afgørende for at observere undtagelser fra det forventede workflow, administrere anvendelse af faciliteter og ansatte såvel som at levere kvalitetsmålinger for hver patientoplevelse.

Ansattes tilgængelighed / Ansatte under overfald

Det mest almindelige eksempel er sporing af den nærmeste og relevante ansatte til en nødsituation. Den anden almindeligt kendte sag er muligheden for hospitalsansatte at kalde på øjeblikkelig assistance, hvis de er under nogen form for overfald. Fordelene ved denne synlighed er hurtig sagsbehandling, der øger patientsikkerhed og trivsel, bedre og mere målrettet kommunikation, højere effektivitet og større tryghedsfølelse hos de ansatte såvel som overordnet effektivitetsforbedring af hospitalet. Dette skal dog balanceres op imod de ansattes privathedsrettigheder. Dette emne skal adresseres proaktivt for at reducere bekymringerne ved enhver udrulning.  Teknologien for dataindsamling er oftest aktive RFID-tags med sonar eller infrarøde sensorer, der giver højere præcision i lokationssporing. Responsen på et nødstilfælde og kommukationsevner samt workflow software er nødvendige for at opfylde de forventede fordele.

Logistikkædestyring / tilgængelighed af kritiske enheder

Det mest almindelige eksempel på dette, er udløb/tilbagekaldelse af kritiske enheder. Systemet monitorerer lagerplacering og brug i realtid og gør det muligt at opdage udløbet eller tilbagekaldt udstyr lang tid før de skal bruges og også ved at skabe en audio/visuel alarm hvis nogen prøver at benytte dette udstyr ved en behandling. Det givne software giver også muligheden for nem bestilling ved at kontrollere tilgængeligt lagerinventar sat op imod faste par levels. Over tid justeres disse par levels baseret på softwarelogik der afstemmer optimale lagerplaceringer baseret på faktisk brug.  Teknologien for dataindsamling er oftest passiv RFID-teknologi i kombination med smartkabinetter og sporingsstationer for brug. ROI'en (return on investment) på disse systemer er signifikant og kan som regel måles efter måneder.

Sterilbehandling

Det mest almindelige eksempel på dette er sporing af OP instrumenter og at sørge for at de er tilgængelige og sterile. Sporing af endoskoper er et andet eksempel hvor løsningen kan bekræfte både placering af samt status på endoskopet. Fordelene ved denne synlighed er de samme som ved det første eksempel, men de har yderligere fordele i patientsikkerhed der er kædet sammen med en detaljeret forståelse for det workflow der eksisterer i de specialiserede områder af hospitalet, hvor disse OP instrumenter benyttes. Teknologien for dataindsamling er som regel kemisk mærkede stregkoder.

Forbedret hygiejne / infektionskontrol

Det mest almindelige eksempel på dette er overvågning af håndvaskning. Det er en fremtrædende årsag til infektion og beskidte hænder kan mærkbart reduceres ved at implementere en løsning for hygiejneoverholdelse. Den største fordel er patientsikkerhed såvel som sikkerhed hos de ansatte.  Teknologien for dataindsamling er oftest aktive RFID-tags med sonar eller infrarøde sensorer, der giver højere præcision i lokationssporing.

Temperaturmonitorering

Det almindelige eksempel på brug af dette er monitorering af kølningsudstyr der holder kritisk udstyr indenfor den sikkerhedstemperatur standarden foreskriver. Denne løsning hjælper hospitalet med at imødegå de regulativer der er omkring vedligeholdelse af kritisk udstyr ved den rette temperatur. Teknologien for dataindsamling er oftest aktive RFID-tags med temperatursensorer.

Kobling af Mor og barn/flugt

Den almindelige brug er at sikre, at mor og datter matches og at der ikke eksisterer nogen tvivl om, hvis baby det er. En anden brug er fokuseret på sikkerhed og sikring at ingen anden end moderen forlader afdelingen med barnet. Fordelene er fred i sindet for alle involverede - både patienter og ansatte såvel som effektivitet og patientsikkerhed. Teknologien for dataindsamling er oftest aktive RFID-tags med sonar eller infrarøde sensorer, der giver højere præcision i lokationssporing.

Business intelligence

Det mest almindelige eksempel er ved at kigge på patient flowdata over tid for at se hvordan man gør hospitalet mere effektivt. Andre eksempler kan være at benytte sig af det indsamlede data til at finde infektionsmønstre eller andre patientsikkerhedsspørgsmål, der kan spores ved at monitorere patienter, ansatte, udstyr og forsyning.

Support af kvalitetssystemer

Den indsamlede data fra alle sensorer i det intelligente hospital leverer et vigtigt feedbackloop til alle og enhver af de kvalitetssystemer hospitalet benytter sig af.  Uanset om institutionen bruger Sigma, LEAN eller en helt anden tilgang til kvalitetsstyring, så kan den indsamlede data gøre en forskel.

---

[1] http://www.rfidba.org/rhcc/rfid-healthcare

[2] http://intelligenthospital.org/