27 Science Fictions That Became Science Facts In 2012

Følgende artikel er særdeles interessant, da den via en række eksempler viser, hvor langt vi rent faktisk er med forskning og innovation indenfor teknologi og digitalisering.

Spændende og sjov læsning: 27 Science Fictions That Became Science Facts In 2012

Teknologispring er svære at håndtere, blog indlæg nummer 2 om teknologi anvendelse i sundhedsvæsnet.

Mit blogindlæg nummer to om brugen af teknologi, vil jeg starte med en henvisning til en glimrende artikel om emnet.

Nordea invest har udgivet en artikel om teknologi, og hvad den har af betydning for teknologitunge virksomheder. Ikke kun de virksomheder der udvikler teknologi, men også dem der benytter teknologi.

Artiklen kan læses her: Jordskælv under forretningen

I artiklen opremses fem måder at undgå at ende som Kodak. Kodak gik konkurs, efter at have været en af verdens største leverandører af traditionelle film til analoge kamerarer. Ved opfindelsen og ibrugtagning af digitale kameraer og medier, var Kodak ikke hurtige nok til at skifte strategi og dermed gik det hele galt for den ellers hæderskronede og tunge virksomhed.

Ud over at teknologispring kan underminere en virksomheds forretningsgrundlag, så kan kundernes ændrede behov og krav det ligeså. Jeg tænker, at disse to områder år hånd i hånd og én af anbefalingerne er da også, at man skal forstå sine kunders behov.

En kobling af disse to områder ses tydeligt i en undersøgelse Cisco udgav i marts 2013. Her undersøgte man om sundhedsvæsnets "kunder"/patienter forholdt sig til kommunikation mellem læge og patient medieret af teknologi. Cisco skriver:

Cisco Study Reveals 74 Percent of Consumers Open to Virtual Doctor Visit

Results of Global Customer Experience Report Focused on Health Care Demonstrate Shift in Consumer Attitudes Toward Personal Data, Telemedicine and Access to Medical Information.

Rapporten konkluderer følgende i overskrifter

1. 74 pct af patienter er åbne for alternative måder at kommunikere med sundhedsvæsnet på
2. 19 pct af patienterne foretrækker video konsultation med deres læge i stedet for traditionel ansigt til ansigts kommunikation
3. 20 foretrækker online konsultationer via chat i stedet for traditionel ansigt til ansigts kommunikation
4. 21 pct foretrækker email konsultation i stedet for traditionel ansigt til ansigts kommunikation
5. 23 pct foretrække telefonisk konsultation i stedet for traditionel ansigt til ansigts kommunikation
6. 20 pct foretrækker sms i stedet for traditionel ansigt til ansigts kommunikation

Så ny teknologi vokser frem med en hidtil ukendt hastighed. Patienterne er hurtige til at acceptere ny teknologi, og så at sige implementere den i deres hverdag. Når det så sker, så er der tilsyneladende ikke langt til, at kræve samme teknologiunderstøttelse i andre elementer at deres liv.

Spørgsmålet for hospitalet bliver derfor, hvordan man vil indføre ny teknologi i en tilstrækkelig hastighed, og hvordan vil man ændre den måde man leverer sundhedsydelser på, så man i højere grad møder patienterne på deres præmisser. 

Alt tyder på (nutidens) og fremtidens patienter ikke er så teknologi forskrækkede som nogle i sundhedssektoren nok havde håbet på.Den gode nyhed er, at der ligger uanede ressourcer i, at gøre tingene anderledes end i dag. Det kræver en ledelsesmæssig og klinisk beslutning om, at det er den vej man også ønsker at gå som kliniker, hospital, sundhedsvæsen og samfund. 

Patienterne er klar - lad os ikke forpasse denne unikke mulighed og ende som Kodak - i mørket med utidssvarende løsninger.

Vi har teknologien!. Hvad vil I bruge den til?, blog indlæg nummer 1 om teknologi anvendelse i sundhedsvæsnet.

Indenfor i den seneste årrække har teknologien udviklet sig i rasende fart. Dels bedre båndbredde og mobil infrastruktur, men også systemer og applikationer. Specielt systemer og applikationer har været udviklet med en windows/skrivebord metafor som udgangspunkt. Designet i sin tid til et kontor domæne, men brugt (ukritisk) i eksempelvis kliniske applikationer på trods af, at klinikere, deres arbejde, deres processer og behov/krav væsentligt adskiller sig for en bureaukrats arbejde som mit. Det har jeg tidligere skrevet et blogindlæg om. Nu er teknologien efterhånden modnet, og mange systemer designes på baggrund af klinikerens hverdag/praksis, og ikke ud fra et forældet og uhensigtsmæssigt designparadigme. 

Vi er klar til et teknologi fokus.

Så i stedet for at gå oppe fra og ned i konceptmodellen for Det Digitale Hospital. Altså hvilke behov og forretningsmål har I, og på baggrund af disse strategiske målsætninger, kommer vi med teknologiske løsninger – vil man kunne gå nedefra i modellen og spørge anderledes teknologi nært.

Vi har teknologien – hvad vil I bruge den til.?

Det ændrer samtalen fra hvordan til hvorfor og på hvilke vilkår ønsker vi teknologien. Ofte introducerer den slags lidt provokerende forslag nemlig en forholden sig til etikken bag brugen, lovgivning og til sidst behovet. Altså helt åbenlyst fra bund mod top i konceptmodellen for Det Digitale Hospital.

Jeg kommer lige med et par eksempler.

Sporing.

I dag kan man via Wifi, bluetooth, stregkoder, RFID teknologier osv. spore hvad som helst. Vi bruger det lystigt i vores private smartphones, så vi kan finde vej via navigation, til stedbestemmelse af en facebook opdatering osv. Men hvad med, at man sporer sine patienter på hospitalet? Lad os lege med tanken, at patienterne gav hospitalet lov til dette, for eksempel via deres telefoner, eller for indlagte via deres hospitalstøj.

Konkret ville det kunne betyde:

1. Ved ankomst til hospitalets område, kan man anvise den nærmeste ledige parkeringsplads, baseret på hvilken bygning, din bookede aftale er placeret i. Hvis to med sammen booking ankommer samtidigt, vil man kunne forfordele eksempelvis ældre, gravide eller folk med brækkede ben – disse oplysninger hentes via den elektroniske journal.
2. Børn indlagt på børneafdelingen spores, så hvis de forlader afdelingen, giver det en alarm til den sygeplejerske der er ansvarlig for barnet.  Hermed sikres, at der er styr på hvor børnene befinder sig, og at de ikke forvilder sig væk fra det afsnit de er tilknyttet.

Ovenstående er to eksempler på, hvorledes sporingsteknologi vil kunne bringes i anvendelse i andre kliniske sammenhænge på Nyt OUH. Spørgsmålet er ikke om vi kan det – for det kan vi teknologisk godt. 

Spørgsmålet er mere om vi vil det som hospital, forretning, region, patient og ikke mindst på hvilke vilkår. 

Det er ikke en teknologisnak – det er en snak sygehusets ansatte og ledere skal have med hinanden, for det er dem der skal beslutte, designe og efterfølgende leve med teknologien i deres kliniske hverdag.

Datatilgængelighed og mobilitet er også en del af Den Digitale Vision for Nyt OUH

Jeg bruger dropbox. Det er nemt, data er altid tilgængelig og det integrerer fint med alt mit udstyr fra computer til telefon og ipad. Ideen med at placere filer i ”skyen” og derved gøre dem tilgængelige potentielt for alle, over alt, mellem alt, til alt og altid er særdeles effektivt, relevant og fremmer samarbejde mellem medarbejdere eller privat personer. Som privatperson benytter jeg dropbox dels til at dele ønskesedler, budget og andre fælles dokumenter med mine børn og kæreste. På arbejdet bruges den som oftest som et slags fælles drev i forbindelse med projekter, hvor eksterne parter er involveret. Men det sætter nogle begrænsninger, da ikke alle typer af data må placeres i dropbox.

Udfordringen med dropbox er selvfølgelig, at vi ikke har styr på data. Hvor gemmes de? og lever data behandleren op til sit ansvar i forhold til dansk lovgivning eksempelvis?. Derfor er dropbox og tilsvarende løsninger ikke lovlige i Danmark, når vi taler personfølsomme data. Odense Kommune forsøgte for år tilbage at få lov til at benytte Google docs som er et tilsvarende, og måske mere sammenhængende system. Det fik de nej til fra datatilsynets, netop fordi data ikke entydigt kunne identificeres og et ansvar  dermed placeres. Man havde så at sige ikke styr på sine data, og dermed kunne man ikke bevise, at dansk lovgivning blev overholdt.

Men cloud løsninger er vejen frem. Ikke kun som den forholdsvis simple dropbox, men også i større applikationer. De er hurtigere at implementere (teknisk i hvert fald), nemmere at vedligeholde og man kan skalere i et omfang som ikke tåler sammenligning i forhold til, hvis systemet blev afviklet på egne servere i et lokalt serverrum. Derudover tilbyder de fleste cloud baserede løsninger også en regnekraft der er svær at matche.

Sundhedsvæsnet er i rivende udvikling og mængden af systemer der ska ludskiftes eller indkøbes vil være massiv de næste mange år. Mange systemer afvikles dog stadig som mainframe løsninger, en række er client server baserede, men stort set ingen er cloud baseret. Hvis man tilbyder systemer, der er minimale på klient siden og er baseret på en cloudløsning, så er det nemmere at gøre systemet tilgængeligt på andre platforme og (mobilt) udstyr. Dette vil sikre, at viden er tilgængelig potentielt for alle, over alt, mellem alt, til alt og altid. Med eksisterende løsninger, der er baseret på klienter på helt op til 2-300 mb., vil et skifte fra stationær adgang til mobil adgang være omstændigt, og i nogle tilfælde dyrt og nærmest umuligt.

Så hvad kan cloud give sundhedsvæsnet. Det understøtter i hvert fald mobilitet og tilgængelighed af data. Det er ikke en ringe start, og måske et område man bør arbejde med at påvirke dels nationalt (lovgivning), men også i forhold til kommende udbud og hos leverandørerne. Vi bruger tilsyneladende tjenesterne alligevel, så hvorfor ikke gøre en dyd ud af en nødvendighed, og lave en cloudstrategi, en mobilitetsstrategi eller en strategi for tilgængelighed. Disse vil så kunne pege vores sundhedsvæsen/hospital i den rigtige retning og hjælpe med at realisere visionen om, at data, information og viden er tilgængeligt for alle, over alt, mellem alt, til alt og altid.

Boganmeldelse: The Phoenix Project: A Novel About IT, DevOps, and Helping Your Business Win

Jeg vil gerne anbefale jer en bog om IT drift. Den er skrevet som en roman, men indeholder væsentlige læringspointer og faglige elementer, som er relevante og tankevækkende. Bogen er skrevet i et flot og læseværdigt sprog, med mange aktion prægede afsnit, hvor IT drift som ofte sammenlignes med krigslignende situationer eller amerikanske aktion film. Jeg har flere gange blevet henført til min tid i militæret, når forfatterne taler om nedbrud i IT systemerne. Eksempelvis hvor IT driftschefen taler til sine sektionsledere om et massivt nedbrud i lønsystemet og efterfølgende et nedbrud i SAN:   

 

”First, the events that led to the SAN and payroll failure on Thuesday may not happen again. What started off as a medium-sized payroll failure snowballed into a massive friendly-fire SAN incident. “ s. 78.  

 

Man fristes til at råbe hell yea – Oorah. (udtryk fra marinekorpset) når man læser disse passager i bogen.

Samtidig sidder jeg ofte med et skjult smil over genkendelighedens glæde ved de små episoder som skildres i bogen. Disse episoder er nemme, at relatere til fra min egen tid i en IT driftsorganisation. Det gør bogen nærværende og morsom på sin egen let indforståede facon.

 

 Bogen starter med at hovedpersonen Bill Palmer bliver forfremmet to niveauer i IT afdelingen i en større produktionsvirksomhed der producerer reservedele til biler. Bill er tidligere marine soldat og sergent og dermed også eksplicit bogens helt store helt. Han går fra at være sektionsleder i en mindre sektion med 6 medarbejdere til at blive afdelingschef for hele IT drift. Samtidig er en række større forretningskritiske projekter forsinkede – specielt Phoenix projektet (del af titlen på bogen), som er et 2 år forsinket, 20 mill dollars stort projekt der skal vende nedturen for Firmaet Bill er ansat i. Desuden er IT drift i virksomheden kendetegnet ved brandslukning, dag til support og intet overblik over hvad medarbejderne reelt bruger deres tid på.

Bogens helt store tema beskrives ret præcist på side 53 hvor Bill Palmer selv beskriver de problemstillinger som IT afdelingen står over for. Nedenstående kan ligeledes godt betragtes i et generelt perspektiv for branchen, og derfor er bogens budskaber som oftest relevante og genkendelige.

The plot is simple: First, you take an urgent date-driven project, where the shipment date cannot be delayed because of external commitments made to Wall Street or customers. Then you add a bunch of developers who use up all the time in the schedule, leaving no time for testing or operations deployment. And because no one is willing to slip the deployment date, everyone after Development has to take outrageous and unacceptable shortcuts to hit the date.

The results are never pretty. Usually, the software product is so unstable and unusable that even the people who were screaming for it end up saying that it’s not worth shipping. And it’s always IT Operations who still has to stay up all night, rebooting servers hourly to compensate for crappy code, doing whatever heroics are required to hide from the rest of the world just how bad things really are.( s.53)

Bill Palmer og hans to sektionsledere bliver i første del af bogen kastet ud I det ene store IT nedbrud efter det andet, en ekstern sikkerheds audit samt indtil flere problemstillinger som kun få af deres medarbejdere kan løse (flaskehalse). Herefter møder Bill Palmer Erik Reid som tidligere har arbejdet i produktionen på en af virksomhedens fabrikker og nu er blevet tilbudt en plads i bestyrelsen. Erik Reid er Bill Palmers redningsmand og han introducerer en række værktøjer som Bill kan benytte for at få styr på sin organisation og produktion. Erik forklarer sin metode på en slags hippie/buddhisme kind of way:  

”The First Way helps us understand how to create fast flow of work as it moves from Development into IT Operations, because that's what's between the business and the customer. The Second Way shows us how to shorten and amplify feedback loops, so we can fix quality at the source and avoid rework. And the Third Way shows us how to create a culture that simultaneously fosters experimentation, learning from failure, and understanding that repetition and practice are the prerequisites to mastery." S. 91

Bill Palmer arbejder efterfølgende med at rette IT afdelingen op og i højere grad sikre en konsensus med forretningen, sikre gode og u bureaukratiske processer samt at arbejdet ligeligt fordeles mellem medarbejderne.  Der arbejdes med at identificere og udbedre flaskehalse samt minimere ikke planlagt arbejde (læs akutte nedbrud og projektopgaver), at arbejde struktureret, strategisk og sammenhængende i en slags end-to-end proces. Alle vægge plastres til med Kanban tavler og LEAN begreber flyver frit gennem luften. Alt sammen meget dejligt når det lykkedes, men skildringen i bogen virker lidt frelst, og næsten for let og lykkeligt.

Bogen er desuden lidt arketypisk i sine personskildringer. Bill vores helt store helt, Patty er en ret firkantet change manager der elsker (lange og komplekse) procedurer, Wes som er driftsmand med alt hvad der hører til faget. Han råber op inden har tænker, han er lidt for overvægtig og elsker teknologi mere end mennesker, John er den over firkantede IT sikkerhedsansvarlige og Bren er IT nørden, magikeren, wizkid eller en slags Yoda der laver alting i IT afdelingen. Stort set intet arbejde i IT afdelingen, i starten af bogen, kan udføres uden Brent hjælper. Når Brent arbejder, går han ligesom i en trance lignende tilstand, manipulerer med kode på en intuitiv og uforståelig facon.  (“You don’t need to see his identification … These aren’t the droids you’re looking for …). 

Som andre passager i bogen, er personskildringerne lidt arketypiske og ordinære, men derfor er de også genkendelige fra den virkelige verden. Det er dels morsomt, men også lærerigt i forhold til, hvordan man får folk med forskelligt udgangspunkt og perspektiv til at arbejde sammen.

Implementeringen af Eriks Reids three ways kører nok mere gnidningsfrit i bogen end i virkeligheden. Der er bare intet der er så dårligt, der så hurtigt, bliver så godt. Men hvis man kan se bort for dette, så er indholdet i bogen stadig relevant. Bogen beskæftiger sig ikke voldsomt meget med de menneskelige eller kulturelle elementer i så store ændringer, hvilket nok er en væsentlig mangel. Men koncentrerede pointer, der er skåret ud i pap, står også tydeligere frem, og det er faktisk rart at en række ting er sat på spidsen for læseren.

Jeg synes bogen er fremragende og jeg vil anbefale den til alle der er i IT branchen. Bogen giver desuden et let tilgængeligt indblik i maskinrummet i en IT afdeling, samt illustrerer vigtigheden i, at få en IT strategi, prioritering af IT opgaver samt udvælgelse af projekter koordineret og konsolideret med forretningens vision og mål. 

Alene på den baggrund, bør bogen ligeledes læses af direktører, afdelings- og sektionsledere og udviklingsfolk i virksomheder, der alle er afhængig af IT, til at nå deres forretningsmål.

The Phoenix Project: A Novel About IT, DevOps, and Helping Your Business Win

Alle sidehenvisninger er baseret på Kindle versionen med en opretstående vinkel.